At dette store kirkesogn med en hel flok gode gamle gaarder rundt kirken har en saa ubetydelig prestegaard, virker overraskende. Uvilkaarlig opstaar en mistanke om at dette ikke er det oprindelige forhold. Bygden maa ha mistet, være fratat sin gamle prestegaard, rimeligvis en av nabogaardene, Nøtterø eller Elgestad.
Som grund til vanskjæbnen gjetter vi paa det farlige naboskap til tre mægtige kirkelige jordrotter: Laurentiuskirken og Olavsklostret i Tunsberg og bispen paa Teie. Da det blev vondt om prester efter svartedøden 1350, maatte de stundom slaa sammen flere kald, hetter det, og Nøtterø kan da være tildelt en prest som bodde i Tunsberg eller paa Teie. Da bygden senere igjen fik egen prest, beholdt de som tak for hjælpen prestegaarden, ga ham bare en rydning, en utkant kanske av den forrige prestegaard. Paa denne rydning bor presten 1398. (Gjetningen støttes ved at kirker i Tunsberg og Olavsklostret staar som eier av en hel del jord rundt kirken).
I kaldsboken er indtat en bygdetradition om at prestene i gammel tid skal ha bodd i Hella, saaledes Peder Lerke som døde 1643. Traditionen finder ingen støtte i vore kilder, høres jo ogsaa urimelig ut. Prestrudit, den nuværende prestegaard, var prestbol d. e. prestens bolig 1398, sier Rødeboken - hvorfor skulde senere prester ha bodd i Hella? Gjemmes et sandhetskorn i denne tradition, maa det gjælde en kapellan, eller en kort tid under byggearbeider paa prestegaarden.
I Povl Huitfeldts stiftsbok fra 1575 faar vi den første underretning efter reformationen om prestebordets jordegods, levert av daværende sogneprest. Hans fortegnelse viser at prestebordet med nogen faa ændringer har beholdt den jord det eide 1398. Om prestegaarden gir han ingen nærmere besked.
Men Frans Flor (prest 1634-54) skriver i en indberetning 1644:
Prestegaardens avl er ganske ringe, (saa) at jeg aarlig maa kjøbe til mit hus's fornødenhed, thi der kan ikke saaes mere paa den end 9 eller 10 tønder korn og avles 16 eller 20 læs hø. Nogle engstykker langt fraliggendes bruges med besværlighed under prestegaarden, og maa af endel gives aarlig landskyld og rettighed. Saug eller mølle bruges ingen under prestegaarden, ei heller er nogen anden brug, hvormed man sin næring kan have at søge.Og 1654 regner Flor i en ny indberetningg op underbrukene. Det var: Amundrød, Herstad, Semsteigen, Hovlandteigen, Haavalsrød og Bjørndal (som han dog hadde fæstet bort). - Netop Flor hadde dog faat utvirket en fordobling av prestegaardens avkastning ved at knytte til Kjernaas som han fæstet allerede 1639 (mer herom under Kjernaas). Kjernaas regnes i Rødeboken for 3 markebol, hadde altsaa dengang dobbelt saa høi skyld som Prestrudit. - Fra ca. 1640 av har prestene en noksaa bra prestegaard med en hel del plasser og høienger. - Det ser ut til at Flor var streng med at kræve pligtarbeide paa prestegaarden, og alle gaardmænd i bygden maatte nok være med dengang. I et klagebrev fra bygdefolket 1651 staar det nemlig: "- besværes vi meget med prestegaardens arbeid, saa det ikke nu maa være som i gammel tid; vi maa pløie hver mand med to hester en dag, i steden for vi tilforn var to om en plog, og kan vi ikke komme med plogen, maa vi give presten 1/2 riksdaler."
I en jordebok 1661 læser vi om gaarden:
Prestegaarden, nemlig Nøtterøen som sognepresten paabor og bruger med tilliggende ager og eng, men ingen skog. Da prestegaarden er liden og ringe, bruges derunder følgende smaa plasser: Hovlandteigen (o.s.v. se nedenfor), samt Kjernaas øde som skal være ganske ubebygget og af kgl. maj. Christian 4 naadig bevilget og lagt under prestegaarden for dens ringhed.Bygdens daværende prest Laurits Thue hadde ved kvægtællingen 1657 opgit at han fødde 5 hester, 18 kjør og adskillig ungfæ og sau. Naar senere prester opgir en langt mindre besætning, regner de vel ikke Kjernaas med.
Da prestegaardene var skattefrie, tildeles de ingen bestemt skyld i de ældste matrikler, men 1751 kom befaling om at de skulde besigtes og skyldsættes. Forretningen for Nøtterø prestegaard holdtes 17. november nævnte aar. Tilstede var en fuldmægtig for overinspektør Hageman, desuten fogden, sorenskriveren og 6 av bygdens lagrettesmænd, og selvfølgelig sognepresten Hans Fredrik Hegelund. Av den skrevne forretning vil vi anføre:
Ved eksamination blev anmeldt og befunden, at under prestegaarden skal ligge en del smaa ødepladser kaldet Hovlandteigen, Semsteigen, Amundrød og Bjørndalen, item Haavalsrød, hvilke ødeplasser bruges under prestegaarden, men ikke er bebyggede, uden alene Bjørndalen, som bruges og beboes af en husmand (halve afgiften gaar til sognepresten i Tønsberg). Prestegaardens tilhørende ager og engeland bestaar mesten af sand- og stenagtig jordart, hvorudi kan saaes 7 tønder havre og trædes 3 tønder, samt 1 kvarter hvede, og ei videre sæd. I maadelige aaringer kan avles 20 sommerlæs hø, med 2de heste indkjørt, hvoraf kan vinterfødes 1 hest, 4 a 5 kjør og ei mere. Hr. Heggelund lod anmelde, at han formedelst prestegaardens ringhed maa bruge en aparte skyldsat gaard kaldet Kjernaas, tilhørende det høigrevelige herskab. Betræffende skougen under prestegaarden, da befindes samme saa ringe, at deraf ikke kan virkes fornøden gjerdefang og brændeved. - De 6 besigtelsesmænd værdsatte prestegaarden med underliggende pladser for en ødegaard med 10 linspund tunge i skyld.
For at faa sammenligning sætter vi op alle grevskapets prestegaarder:Men her er ikke Kjernaas regnet med. Dette bruk hadde sin gamle særskyld: 1 1/2 smørpund + 5 linspund tunge, tilsammen 15 linspund. Prestegaardens virkelige skyld blir derfor 25 linspund, d. e. 1 skippund 5 linspund.
Vaale prestegaard 2 skippund 0 linspund Botne prestegaard 1 skippund 10 linspund Hof - 2 - 0 - Sande - 1 - 8 - Ramnes - 1 - 12 - Andebu - 1 - 8 - Stokke - 1 - 11 - Nøtterø - - - 10 - Lardal - 1 - 10 - Borre - - - 10 -
| Hvad de fødde; høiavling; saadde. | ||||||
| Hester | kuer | ungfæ | sauer | høilass | saadde. | |
| 1657 | 5 | 18 | 4 | 12 | - | - |
| 1723 | 3 | 15 | - | 10 | 60+40 | 14 tønder havre, 1 t. blandkorn, 1/2 t. hvete. |
| 1803 | 2+1 | 5+5 | - | - | - | 5+5 tønder havre. |
| 1820 | 2 | 7 | - | - | - | 7 tønder. |
| 1845 | 4 | 28 | - | 19 | - | 19 3/4 t. havre, 5 byg, 1 11/16 hv., 31 1/2 t. pot. |
| 1865 | 4 | 33 | - | 4 | - | 21 5/8 t. h., 3/4 byg, 3 1/2 rug, 3 3/8 hv., 27 3/4 p. |
Prestegaardens hus.
Sogneprest Andreas Hartvig, død paa Nøtterø 1740, skriver i kaldsboken: "I aaret 1737 blev den gamle Nøtterø prestegaard, som efter sigende havde staaet 104 aar, nedrevet og en ny i dens sted opbygget paa almuens bekostning". Det blev utlignet paa gaardskylden ca. 290 rdl.Bygningen som rives 1737, skulde altsaa være opført 1633. Sogneprestens kilde for denne aldersopgave er et "efter sigende", altsaa en tradition i bygden. Det sigtes aapenbart her til den bygdetradition vi har omtalt før: at prestene før Frans Flors tid skal ha bodd i Hella. Av optegnelser i arkivet saa Hartvig at Flor kom til Nøtterø 1634; den første bygning paa prestegaarden maatte da netop være opført, mente han, altsaa sat op 1633, og dermed har han faat frem disse 104 aar. Men da Hellatraditionen ikke er troværdig, svigter grundlaget for den opgivne alder paa bygningen. Vi vet i virkeligheten intet bestemt om dens alder. Derimot vet vi sikkert at det ikke kan ha været den første bygning paa prestegaarden, for ifølge Rødeboken bodde presten her allerede 1398, og gjennem et tidsrum av 340 aar var det nok bygd flere ganger.
Bygningen fra 1737 stod til Harbitz's tid (1850-aarene). De to menigheter eide da 2/3 av bygningen, preseten som privateiendom 1/3. Denne tredjepart maa være senere tilbygning, opført av en av prestene. Den nye bygning i 1850-aarene blev sat op efter maalene paa den gamle, hetter det, men det kan vi ikke ta rent bokstavelig. Klokker Kaldager som kan huske den forrige prestegaardm sier den var mindre. Den vendte fasaden mot øst og laa der staburet nu staar.
Da Harbitz 1852 kom til Nøtterø, var baade framhus og uthus skrøpelige. Før han søkte kaldet, hadde han været en tur hernede, og da forhørt sig om det var utsigt til at faa nye hus. Svaret hadde nærmest været nei, da de to menigheter nogen aar før hadde anvendt 700 spd. til lapping paa den gamle framhusbygning, og skulde de nu ta paa nybygging, var jo disse 700 bortkastet. Men Harbitz kunde litt med den kunsten at snu paa en opinion, og allerede 1854 var arbeidet igang med nye uthus. De gamle var av tømmer, og ved at benytte mest mulig av materialene fik de op uthusbygning for 900 spd. som de laante av offentlige midler (tilbakebetaling i 25 aar).
Skibsfarten hadde en opgangstid i 1850-aarene, herredsstyrene var ikke længer saa livende rædde for nye utgifter, og Harbitz opnaadde at faa Nøtterø og Tjømø til baade at bygge ny prestegaard og til grundig at reformere sit skolevæsen. Det gik dog en god tid med drøftelser, før det opnaaddes enighet mellem bygdefolk og prest om nybyggingen. Den endelige overenskomst lød i korthet slik: 1. Den nye bygning skulde holde samme maal som den gamle. 2. Presten skuldeskyte til 500 spd. 3. Menigheter og prest skulde i fremtiden yte hver sin halvpart av vedlikeholds-utgifter (presten hadde i det længste holdt paa forholdet 2/3 og 1/3, men maatte fire).
273. Nøtterø prestegaard.
Sidst paa 1857 kunde sognepresten flytte ind
i ny prestegaard. Om byggearbeidet skriver han i kaldsboken: "Det maa
beklages, at skjønt huset kostede 4000 spd., det dog har sine mangler,
navnlig med hensyn til indredningen; dørene er for høie, og om der var
udgang ligetil haven ved paa sydsiden at anbringe en altan, vilde det være
vundet meget i udseende og hygge. Det maa dog bemærkes, at da huset blev
bygget, var der ingen have... Med hensyn til hovedbygningens svagheder
skylder presten at bemærke, at der ikke ved hans besøg paa Nøtterø, før han
søgte embedet, var givet ham synderlig haab om at faa ny bolig, da
menighederne faa aar i forveien havde - visselig i mindre end forstandigt -
anvendt omtrent 700 spd. til istandsættelse af den gamle prestegaard. Det
blev nu anseet ei alene rigtigst, men nødvendigt, at der opførtes en ny
hovedbygning. Naar den fik de mangler, den har, hidhørte dette fra, at man
ei lod en bygninskyndig mand forfatte tegning, at man ikke havde tilbørlig
opsyn med opførelsen og brugte licitationsmaaden uden tilbørlig
kontrol. Det vil forstaaes, at presten kun lidet og varsomt kunde gribe ind
i, hvad der besluttedes". - Bare 3 aar efter indflyttingen maatte de betale
300 spd. til reparationer (særlig av dører og vinduer).
Haven. Den nye
prestegaard fik en litt anden tomt end den forrige og mistet derfor
forbindelsen med den gamle have. Om oprindelsen til den nye
prestegaardshave mot syd skriver Harbitz: "Til en del af den nuværende
store have gav en gartner et udkast, men forøvrigt kan den med sandhed
siges at være anlagt af prestens datter, enke efter sogneprest L. F. Olsen,
Nicoline. Hun har plantet hvert træ og hver busk og i 20 aar dyrket den. At
haven lidt efter lidt blev udvidet, skede for at naa den paa marken værende
dam, om hvilken er plantet store oldetræer. Denne dam skal være
foranstaltet gravet af en engelskmand, Risoliere, der opholdt sig hos
presten Kielman (sogneprest 1759-73). Der var i dammen en
halvø. Forbindelsen med hvad man kan kalde fastlandet blev gjennemskaaret,
og der er saaledes nu en ø, som man kan i en liden baad fare omkring".
274. Fra prestegaardens have.
Underbruk.
Kjernaas lydde oprindelig Tjarnáss, av tjarn, kjønn, og aas. Navnet skrives i Rødeboken Tiarnaas og Tiærnass; 1604 Thiernaass, 1668 Kiernaas.Gaarden var ca. 1400 paa 3 markebol, omtrent 3/4 fuldgaard. I nyere tid var skylden 1 1/2 pund smør og 5 linspund tunge, tilsammen lik 2 1/4 smørpund, og Kjernaas regnes da for halvgaard. - Olavsklostret i Tunsberg eide ifølge Rødeboken 2/3 (2 markebol), Oslo bispestol 1/3 (1 markebol). Ved reformationen blev hele Kjernaas krongods; kom 1671 til Griffenfelt og gik ind i hans grevskap; senere var gaarden grevskapsgods.
I de ældste skattemandtal staar Kjernaas som almindelig bygselgaard. Rasmus hette brukeren 1591, levde til ved lag 1630. Sønnen Jørgen Rasmussøn bygslet halve gaarden 1616, resten 1630. Han forsvinder ca. 1638.
Lensregnskapene viser at sogneprest Flor bygslet Kjernaas 1639 av kronens ombudsmand, betalte indfæstningspenger, og siden hvert aar landskyld og tredjehvert aar holding. Flor maa dog ha gjort et forsøk paa at putte Kjernaas ind under prestegaardens særrettighet (frihet for skat og landskyld), for 4 juni 1644 optok fogden tingsvidne paa Tem stevnestue om Kjernaas, "efterdi gaarden ikke indføres i kgl. maj.s mandtal og betaler landskyld og skatter". Almuen svarte at sognepresten hadde tat Kjernaas i bruk under prestegaarden, formedelst dens ringhet, fra vaaren 1644 (han fæstet dog allerede 1639, men maa ha prøvd paa at faa den fri 1644). Spørsmaalet maa være indbragt for kongen, rimeligvis av presten, for senere tales det om at Kristian 4 hadde "bevilget" Kjernaas under prestegaarden. Denne bevilgning gik dog bare ut paa bruksret, ikke frihet for skat og landskyld. Kjernaas blev staaende i matriklen; Flors eftermand Laurits Thue maatte ved tiltrædelsen fæste Kjernaas,og Mancin skriver 1708 at han svarer aarlig skat, landskyld og andre rettigheter av Kjernaas. Men efterhvert faldt det vel væk at hver ny prest maatte fæste bruket; prestegaarden tilhørte ogsaa grevene, saa tvillingbrukene hadde samme eier, og da det aldrig var tale om at en ny prest skulde bygsle prestegaarden, faldt fæstingen ogsaa bort for Kjernaas.
I næsten hundre aar stod nu Kjernaas
folketomt, blev derfor kaldt Øde-Kjernaas. I 1730-aarene faar vi høre om
husmandsfolk som selv eide husene sine, men fæstet en jordlap av
presten. Den første var vist Anders Anderssøn, tidligere bruker paa Stangeby; efter ham er det skifte 1740. Per
Anderssøn, uvist hvorfra, blev borte paa sjøen ved lag 1745. Han hadde
kjøpt husene paa Kjernaas 1737; gift m. Live Gulliksdatter fra Tjølling,
død før manden. To barn, Anne Sørine, og Anders, var hos morens
slegtninger.
Per Kristenssøn fra Østre Ekenes kjøpte 1745 husene for 48
daler. Han var gift m. Anne Tønnesdatter fra Søndre Smidsrød. Da hustruen døde 1753,
flyttet han til plassen Bogen i Hurum.
Kapellan Clemet Thue Samsing ga 1756 Per 100
riksdaler for husene, og han maa ha bodd her en kort tid, men kjøpte 1759
Vestre Elgestad.
Anders Johannessøn, vistnok søn av klokkeren,
var her en kort tid i 60-aarene; han flyttet stadig, kom hit fra Sem. - 1766 kom Hans Arnessøn hit. Han var fra Østre Nøtterø, men hadde længe været
bruker paa Nordre Nes. Hustruen Anne
Andersdatter døde 1773, Hans 1785, da 84 aar. - Kristen Larssøn, 1774-85,
egtet forriges fosterdatter Live Korneliusdatter fra Nes. Kristen var fra Østre Kjølø; flyttet til Sundane, Tjømø.
Kristen fik 190 daler for husene av Nils
Anderssøn fra Hvaal i Stokke. Solgte 92 til Sven Kongslund fra Ramnes; han
igjen 96 til Lars Anderssøn Tørkop som døde her
1798. Saa kom Johannes Jørgenssøn fra Kjønnerød 1799-1805, da han solgte husene til
sogneprestens søn Jakob Falck for 360 rdl. Falck fik bygslet mer jord av
faren, ialt halve Kjernaas; bodde her til ved lag 1815, da han flyttet til
Ørsnes hvorfra han hadde hustruen sin. Efter ham
gik bygselparten tilbake under prestegaarden. Men det var vel i husene
efter skipper Falck at skipper Christian Münster bodde og senere skipper
Søren Knutsen fra Sem (g. 1855 m. Matilde,
f. Gundersen, fra Østre Nøtterø). -
Nævnte Christian Münster var født 1802 i Drøbak og søn av provst Morten
Wendelbo Münster. Gift 1829 m. Martha Lovise Engø som var født 1802 og
datter av Jakob Engø og hustru Petronelle, f. Drange. Christian Münster kom
til Kjernaas ved lag 1832, flyttet til Tønsberg 1856, og i denne by døde
baade Münster og hustruen 1893.
Imidlertid kom det tidlig op flere hus paa
Kjernaaseie; før 1801 var det ialt tre familjer. Først nævner vi Hans
Anderssøn fra Nordre Føien, gift 1781
m. Johanne Kristoffersdatter fra Nygaard. De bodde paa Lille-Kjernaas og
naadde høi alder: hustruen døde 1827, Hans 1837, da 80 aar. Barn: 1. Jakob,
døde i Vestindien 1805. 2. Ola, faldt overbord i 14 aars alder. 3. Anders,
se nedenfor. 4. Kristoffer, egtet 1819 Dorte Korneliusdatter
Sand. 5. Søren, egtet 1821 Oline Kristoffersdatter Smidsrødeie, bodde
der. 6. Gunhild Maria, egtet 1819 Ola. O. Tanstad. - Sønnen Anders Hanssøn overtok vel
forældrenes hus. Han var født 1789 og blev 1820 g. m. Juliane Hansdatter
fra Nordre Nes, f. 1797. Anders levde til
1868. Otte barn: 1. Jakob, f. 1820, egtet som gammel ungkar Olia Olsdatter,
født i Borre. 2. Hans, f. 22. 3. Matias, f. 24, egtet 54 Andrine
Korneliusdatter Bugaarden, bodde paa Bjerkø. 4. Maren, f. 26, levde ugift. 5. Johan,
f. 29, likesaa. 6. Anders, f. 32. 7. Andriane, f. 35, egtet 59 Samuel
Andersen Bakken.
Det tredje bosted paa Kjernaaseie kaldes mest
Veien. Førstemand her var Simon Perssøn, vist en indflytter som 1772
egtet Anne Larsdatter fra Torbjørnrød. Hustruen døde 1814, Simon
1819. Søn Per, datter Inger. Den sidste blev gift med en fremling Markus
Kristiansen Schefer som efter Ingers død 1828 egtet Maren Sibille
Andersdatter. Han faldt væk 1835. Barn efter Inger: Hans Kristian; efter
Maren: Inger Maria. Hans Kristian blev 1845 g. m. Ragnhild Olsdatter som
var født i Rollag.
Amundrød. Oprindelig navneform
Ogmundarruð, av det gamle mandsnavn Ogmundr, nu Ommund eller
Amund. Skriftformer: 1390 Ogmundarud, i nyere tid Ammundrød og Amundrød. -
Bruket maa engang ha været selvstændig gaard, men det synes tidlig at ha
kommet i prestebordets eie, for det staar øverst, næst efter prestegaarden,
paa jordlisten 1398; var da paa 12 aurabol, samme skyld som prestegaarden.
I kirkebøkene nævnes ikke beboere her før
omkring 1760, da en gammel mand Nils Amundrød omtales, og Hans og Ola
Nilssønner som kom efterpaa, var kanske sønnene hans. Men 1801 hette
husmanden Anders Anderssøn, en svenske fra Strømstadkanten, g. m. Oline
Larsdatter Herstad. Han døde i Amundrød 1822. Saa
flyttet Henrik Persen fra Herstad ind, gift 1823
m. Mari Hansdatter. Henrik døde 1855, Mari 65. Sønnen Han Kristian
Henriksen, f. 1825, blev ogsaa boende her; gift 1854 m. Anne Sørine
Olsdatter, født paa Horten.
Bjørndal er ogsaa et gammelt bruk,
nævnt i Rødeboken, derfor sandsynligvis egen gaard før svartedøden. Navnet
er laget enten av dyrenavnet bjørn eller av det likelydende
mandsnavn. Skriftformer: ca. 1400 i Biærnadale, i Bjarnardale, i Biarndal;
1554 Biørndall, 1723 Biørndahl.
Bjørndal skal være nævnt i et nu tapt brev
fra ca. 1320 hvori Bjarne Audunsson skjænker part i Bjørndal til hospitalet
ved Laurentiuskirken i Tunsberg; brevets indhold refereres baade i
Rødeboken og i et senere brev av 1554 (DN. VI. 130). - Allerede i
1300-tallet var hele bruket blit kirkegods, delt mellem tre
eiere. Rødeboken fortæller nemlig: 1. Spitalen ved Laurentiuskirken eier 6
aurabol 2 ørtugsbol (maa være parten som Bjarne Audunsson ga 1320);
2. Nøtterø prestebord eier 4 laups land; 3. Mariakirkens prestebord i
Tunsberg 1 laups land. Dette gir tilsammen en paafallende høi skyld, saa
Bjørndal i den tiden maa ha staat i anseelse.
Baade 1554 og 1580 sies "Sjugestuen i
Tunsberg" at eie parten sin, men det tilføies at den ga ingen indtægt
længer. De to andre, Nøtterø prestebord og Mariakirkens prestebord, opgis i
Stiftsboken 1575 at eie halvten hver, og det viser sig siden at prestene
delte bygselretten ogsaa. Skylden i nyere tid var 1 tylvt hugne bord,
sommetider 1 pund smør. Det fortæller at Bjørndal var blit en tilgrodd
plass.
Bjørndal synes efter reformationen at ha
ligget som ubebodd plass under prestegaarden indtil ved lag 1650, da
presten Flor lot Ola Brataas faa bruke plassen. 1661 ligger Bjørndal under
Tokenes, og i matrikler og skjøter gjentas dette helt fremover til 1800.
Nils Evenssøn 1696-1727, er første
bosittende mand kirkebøkene nævner her. Gift 1696 m. Berte Anunsdatter fra
Sevik som døde 1727. - 1723 saadde Nils 2 tønder
havre, fik 4 lass høi, fødde 3 naut.
Anun Nilssøn 1727-41, søn av forrige,
f. 1697, døde 1741; gift 1720 m. Kari Sørensdatter fra Gipø. Av elve barn kom otte over barneaarene: 1. Lars
Anunssøn, blev 18 aar. 2. Anders, f. 1723, se Gipø
og Øre. 3. Trine, egtet 68 Abraham Larssøn Gipø. 4. Berte, egtet Anders Perssøn, se
nedenfor. 5. Henrik, f. 1729, kom til Søndre
Holmen. 6. Sørine, f. 34. 7. Søren, f. 35. 8. Ragnhild, døde 18 aar gl.
Per Nilssøn 1743-64, egtet enken Kari
og fik plassen. Hun døde 1764 og Per som kom hit fra Sundane, reiste
tilbake til Tjømø.
Anders Perssøn 1764-84, svigersøn av
ovenfor omtalte Anun og gift 1757 m. Berte Anunsdatter. Han var fra Vestre
Bergan i Sandeherred (om hans æt se Sandeherred s. 357). Døde 1784,
62 aar; hustruen 1788, 60 aar. Trange kaar. To barn, Anun, se nedenfor, og
Ragnhild, vanvittig, døde i 30 aars alder.
Anun Anderssøn 1787-1809. Likesom
faren maatte han fæste halve plassen av Nøtterøpresten, resten av
Tønsbergpresten. Født 1757, døde i sjukeaaret 1809; sat da i ren
armod. Gift 1796 m. Alet Olsdatter Horperød, f. i Snipetorp 1769. Tre
barn vokste op: 1. Berte Maria, egtet 1830 Torger Hansen Samstykket. 2. Anne Pernille, egtet
1824 Ola Persen Grøtterød. 3. Anders
Anunsen, f. 1806, levde 1830. - I Anuns tid bodde Anders Olssøn fra Torbjørnrød i Nordre Bjørndal. Han hængte sig
1808 "i barnlig forstand", skriver presten. Gift m. Kari Gunnarsdatter, død
før ham. Datter Berte Maria, f. 1795.
Søren Evensen 1812-13, egtet Alet,
enken efter Anun. Søren var kommet fra Stange i Sandeherred, men hadde
længe bodd paa Søndre Fevang; første hustru Helene Maria Fredriksdatter var
derfra (barn: Even, Hans, Ola, Inger Maria, Anne Maria). Med Alet hadde han
sønnen Henrik Matias, f. 1812, kom til Øvre
Skjerve. - Som vi ser, levde Søren bare et aars tid her, men Alet døde
først 1830.
Hans Andersen som var skrædder, fik fæste paa
Bjørndal 1819, men overlot plassen til broren Jakob. De var fra Ramnes.
Jakob Andersen 1820-60, fra Faarum i
Ramnes og født 1787, døde 1877. Gift m. Dorte Andrea Andersdatter, født i
Ramnes 1793, døde 1872. Tre sønner omtales: 1. Kristen, se
nedenfor. 2. Anders Arnt, f. 1827. 3. Nils Jørgen, f. 1835, egtet 58
Sibille Olsdatter Tinvik.
Kristen Jakobsen kjøpte 1860 Bjørndal
av staten for 350 spd. og en større aarlig jordavgift. Bruket blev da skilt
ut fra prestegaarden og fik i skyld 3 ort 11 skilling. Kristen hadde 1847
egtet Andrine Olsdatter Tinvik.
Haavalsrød, paa gammelnorsk
Hávardðsruð, ældste form Hávarðarruð, av mandsnavnet
Hávarðr. Skriftformer: 1398 Hauardzrud, 1554 Hovordervdh, 1555
Hoffuorsrødt, 1580 Hoffuardsrud, 1661 Hoffuitrød, 1723 Hofvalsrøed. Samme
gaardnavn paa Brunlanes.
Gammelt bruk, nævnt allerede 1320, da den før
omtalte stormand Bjarne Audunsson ga en part i Haavardarrud til det
hospital han oprettet ved Laurentiuskirken i Tunsberg; parten opgis i
Rødeboken og i en jordebok 1580 at være paa 1/2 markebol. Den større
restpart paa 3 laupar land og 3 aurabol tilhørte 1398 Nøtterø prestebord og
var skjænket av Gunnar paa Meum og Signy Nikolasdotter. - Efter
reformationen redusertes hospitalsparten til bare 6 smørmærker uten bygsel,
og herav betalte brukeren 1 ort aarlig; parten som altsaa ikke var stort
værd, kom 1673 under grevskapet. - Nøtterøprestens del hadde 1575 i skyld 1
tylvt hugne bord; herav var den aarlige avgift 1 daler. Men presten hadde
bygselret og fik derfor baade fæstepenger og pligtarbeide.
Det var ikke folk her i 1600-tallet, men det
kom ved lag 1710, da Siri Haavalsrød nævnes, og litt senere Lars
skomaker. 1721 vier presten Siri Arnesdatter som vel er blit enke efter
Lars, med Torsten Ellingssøn, og de hadde plassen et snes aar. Torsten var
fra Lofterød. Om Haavalsrød staar det i
matriklen 1723: Ingen skog eller utrast. Vaatlændt jord. Saar 1 tønde
havre; avler 2 lass høi; føder 2 naut.
Eftermanden Elias Torgerssøn, ca. 1743-74,
var ogsaa fra Lofterød og brorsøn av
Torsten. Født 1701, døde 1774; gift 1725 m. Marte Jørgensdatter, uvisst
hvorfra, død 1773, 72 aar. Bodde først paa Lofterød. - Barn: 1. Jørgen Eliassøn, f. 1726,
egtet 49 enken Marte Andersdatter Tinvik, se
der. 2. Eli, egtet 56 matros Tore Jakobssøn fra Moss, bodde i Rønningen (Possaas). 3. Sørine, blev boende her, se
nedenfor. 4. Torger Eliassøn, f. 1738, egtet 1760 Anne Andersdatter, bodde
i Grindevad. 5. Elisabet, egtet 74
enkemand Anders Perssøn Meum. 6. Jakob, f. 45,
egtet 64 enken Kirsti Mattisdatter Ollerød. 7. Tor, f. 47.
Ola Jakobssøn 1766-1827, svigersøn av
forrige, hadde i førstningen og paa slutten halvten av plassen. Født 1744
paa Kjærgrav (forældrene flyttet til
Saltbustad); døde 1827. Gift tre ganger: 1. i 1764 m. Sørine Eliasdatter
herfra, døde 99, 63 aar; 2. i 1800 m. Elen Margreta Torgersdatter Hovland, død 1806, 34 aar; 3. i 1807 m. Mari
Kristensdatter fra Skjerve, død 1830, 61 aar. -
Ialt seks barn (fire, ett, ett): 1. Jakob Olssøn, f. 1765, egtet 95 Anne
Paalsdatter, bodde i Storebugt. 2. Ingeborg, blev bare 16
aar. 3. Jørgen, blev 7 aar. 4. Anne Maria, f. 78, egtet 1809 Anders
Kristenssøn Bakken (u. Stangeby), en bror av hendes stedmor Mari. -
5. Ingeborg Sørine, blev 21 aar. - 6. Elen Margreta, f. 1807, egtet 35 Jens
Syvertsen, se nedenfor.
Jens Syvertsen, forriges svoger, senere
svigersøn, bodde her helt fra 1814 av; fik først senere plassen. Efter
kirkeboken var han født 1791. Han forsvinder i slutten av 1840-aarene,
vistnok paa sjøen. Gift 1. 1814 m. Anne Kristensdatter fra Skjerve, død 1834, 54 aar; 2. 1835 m. Elen Maria
Olsdatter, herfra, levde til 1866. - Jens's barn, fire og tre: 1. Ola
Kristian Jensen, f. 1814, levde ved morens død. 2. Samuel, f. 1820. 3. Jens
Arnt, f. 1823. 4. Elise Maria, f. 1827, egtet 48 Anders Jakobsen Rispa,
bodde senere i Possaas. - 5. Maren Andrea,
f. 37, egtet 59 Hans Kristian Samstykket. 6. Ola Kristian,
f. 41. 7. Sofia Karoline, f. 43, egtet 66 enkemand Nils Jørgen Sørensen Sem.
Nils Jørgen Torgersen fik fæste paa plassen
1850. Han var født 1816 paa Vestre Ekenes
og søn av Arve Torgersen. Gift m. Inger Maria Olsdatter fra Sandsvær.
Herstad, vistnok i middelaldren engang
egen gaard hvis oprindelige grænser neppe nu kan eftervises. Ifølge
Rødeboken eide Nøtterø prestebord 1398 1/2 markebol i bruket, og denne part
laa siden som plass under prestegaarden. Men det oprindelige Herstad maa ha
været større, og rimeligvis er deler gaat ind under Øvre Tanstad og
Elgestad, for det er stadig famling med hensyn til hvor Herstad hører hen.
Navnet skrives i Rødeboken i Hægrastodom; og
1575 Herrestadt, ca. 1655 Heyerstad, Heigerstad, 1708 Heirestad (ligger til
prestegarden, men hører under Øvre Tanstad, sier presten); ellers vanlig
skrivemaate i nyere tid Hærstad og Herstad; uttales Hær'stad. Efter den
ældste skriftform maa den oprindelige form være Hegrastadir, men
betydningen av første led er ikke sikkert fastslaat; det gjettes paa
fuglenavnet hegri, heire, brukt som mandsnavn eller
tilnavn. Heggerstad i Ramnes og Heierstad i Hof er sandsynligvis samme
navn, og her kan det være tale om ar forklare navnet av et bækkenavn Hegra.
Prestene hadde vel altid husmænd paa Herstad,
ialfald husfolk, naar de kanske sommetider høstet jorden selv. Fogden tar
skat av Jon Heirstad 1645, og Marte Heigerstad maa 1657 skatte av 3 kuer og
2 kvier. Nils Herstad døde 1688. I 1700-tallet omtales mange, og efterhvert
kom det op flere hus, men et par av dem regnet sig at ligge under Tanstad
og Elgestad. Paa presteparten vil vi først nævne Ola Hanssøn og Kari
Kristoffersdatter som hadde bruk paa Øre før 1750,
men saa flyttet hit. Ola døde ved lag 1770, Kari 1782. Barn: 1. Berte,
egtet 1760 Herman Johannessøn Luen, bygde rimeligvis det huset paa Herstad
som siden kaldtes Hermanshus. 2. Inger, egtet 63 Ola
Asbjørnssøn fra Tjømø og bodde derute, senere i Tønsberg. 3. Kristoffer
Olssøn, f. 1746, egtet 68 Anne Hansdatter Meum, men
døde straks, og enken giftet sig til Torbjørnrød. 4. Anne blev boende her, se
nedenfor. 5. Mari, egtet 81 Lars Olssøn Øvre
Tanstad.
Anders Monssøn fra Skarphaga, f. 1749, egtet 74 Anne Olsdatter
herfra. Han levde paa Herstad helt til 1830, men Anne døde tidlig, og
Anders hadde 89 som anden hustru egtet Berte, datter av Ola Larssøn Øvre Tanstad, og hun overlevde ham et par
aar. Anders hadde fem barn (tre og to): 1. Kristoffer Andersen, f. 1776,
egtet ca. 1810 en fremling, Klara Køste (han blir væk i krigsaarene,
efterlot sig sønnen Andreas Kristoffersen, f. 1833 m. Maren Olia
Arnesdatter, bodde paa Herstad). 2. Ola, f. 1780, døde ugift 1832. 3. Anne
Maria, ugift. - 4. Ingebret, død ugift ca. 1825. 5. Ola Andersen d. yngre,
f. 1794, egtet 1821 Johanne Maria Hansdatter Nøtterø, bodde her, naadde høi alder (av deres
barn nævner vi: Anders, Berte Kristine, Kristian, Grete Sofia, g. 62 m. Ola
Kristian Gunnarsen, og Gregers, g. 66 m. Regina Maria Rasmusdatter). - 1856
kom Herstad faste skole op. Paa skolen bodde lærer og organist Thor Hansen
fra Modum, gift 1. i 1855 m. Karen Øre som døde
1857; gift 2. i 1859 m. Elise Matilde Bjønnes fra Gunnestad.
Tørkop
ligger ved Vestfjorden. Navnet hører til de saakaldte imperativnavn (tørk
op!), laget i nyere tid, sigter vel til fugtig grund. I 1760-aarene bor
Anders Kristenssøn og Barbra Olsdatter i Tørkop; de sies tidligere at bo i
Klova (Glova). Begge døde ved lag 1780. - Eftermanden Søren Anderssøn var
muligens søn; gift 76 m. Inger Evensdatter Tanstad. Han flyttet ca. 1790 til Tjømø, bodde paa
Hellesmo og var da skolemester.
Det var megen flytting ind og ut i Tørkop,
saa nogen enkelt slegt blev ikke knyttet til stedet. 1865 bor Nils Larsen
der; han var født i Presteskaugen og hadde 1846
egtet Inger Andrea Andersdatter fra Tanstadhagan.
Skaugen (Presteskaugen) fik rimeligvis
sin første beboer straks før 1800. I langsommelig tid bodde her egteparret
Lars Nilsen, en snekker, født i Vaale, og hustru Marte Anunsdatter fra
Ramnes. Sønnen deres Nils som vi træffer i Tørkop,
blev født i Skaugen 1818.
Labakken, Ladebakken, har vel navn
efter at det tidligere har staat et høilade der. Først i 1840-aarene
omtales folk i Labakken: Ola Andersen, g. m. Mari Andersdatter (sønner
Anders, Andreas).