Navnet.
Den oprindelige form er
Jarlsøy, av Jarl, vistnok her brukt som
mandsnavn. Skrivemaaten Jarlsøy træffer vi i sagaer og de ældste
diplomer. Men i uttalen faldt tidlig l væk, og a blev svækket, saa vi fik
Jærr'se. Uttalen virket paa skrivemaaten. I 1400-tallet træffer vi Jarssøy
og Jerssøn; 1524 Jerssøen, 1651 Jertzøenn; senere blev Giersø vanlig
skrivemaate, vistnok ved efterligning av navnene Gjersø i Arendal, Gjervaag
paa Tjømø, m. fl.
Særskilt skyld fik Jersø først ved
matrikkuleringen 1818-38 (20 skilling).
Eiere.
Jersø sammen med Ormø, Bolæren og hele den ytre skjærgaard her synes fra
ældgammel tid av at ha ligget under Sem kongsgaard, det senere Jarlsberg,
og øen fulgte ogsaa i nyere tid Jarlsberg.
Øens ældste historie.
Jersø ligger klos indtil Slagen, og det ser forkjert ut at Jersø (og Ormø)
skal høre til Nøtterø, mens derimot Husø som ligger Nøtterø nærmere, er
hektet til Slagen. Fordelingen har sin historiske forklaring. Den sydvestre
del av Slagen, Bytangen, laa i gammel tid under Tønsberg by, og Husø fulgte
Bytangen, derimot ikke Jersø og Ormø - de var krongods og hørte med til Sem
kongsgaard, og da kongsgaardens andre øer utover her (Bolæren m. fl.)
naturligst laa til Nøtterø, fulgte Jersø og Ormø med.
Den vesle Jarlsø har en rikere historie end
nogen anden ø her. I
Historisk Tidsskrift for 1886 har professor
L. Daae skrevet et stykke om Jarlsø, og A. Helland har i Vestfolddelen av
verket
Norges Land og Folk en længere omtale.
Jarlsø nævnes første gang i Ynglingesaga. Her
fortælles at Vestfoldkongen Øistein Halvdansson omkom ved Jarlsø; bommen
paa et forbiseilende skib slog ham overbord. Det maa være skedd omkring aar
770.
I Haakon Haakonssons tid (1217-63) blir
Jarlsø ofte nævnt i sagaen. Her møttes kong Haakons og Skule jarls flaater,
da de 1221 sammen skulde seile til Bergen; her laa kong Haakon 1226, da det
kom bud til ham om at ribbungerne var kommet til Mjøsen og hadde dræpt hans
sysselmand paa Helgeøen; og her laa vaaren 1240 Knut jarl, da kong Haakon
for strykende bør kom søndenfra Grindholmsund paa fart mot Oslo og med
lursignaler varslet Guttorm om at slutte sig til ham. - Kong Haakon lot
grave en kanal ind til Tunsberg, men den blev ikke holdt vedlike, og Jarlsø
blev da som før uthavn for skibe som skulde til Tunsberg, men ikke vilde
seile utenom Tjømø eller gjennem Grindholmsund for at komme ind til byen.
Den norske riksraad holdt ofte sine møter paa
Jarlsø som raadet altsaa ansaa for bekvemt møtested for medlemmerne fra det
hele land. En hel del kongebreve og riksraadsbreve er derfor utstedt
herfra. 1304 paalægger Haakon Magnusson to av sine mænd at ordne et
tvistemaal i Oslo (DN. II. 64), og 1347 utbød kong Magnus Eriksson leding
fra Jarlsø. Sankthansaften 1436 holdtes et vigtig møte her: en hel del
medlemmer av riksraadet og adelsmænd sluttet vaabentilstand med
oprørshøvdingen Amund Sigurdsson Bolt (DN. III. 525). 1473 var erkebiskop
Olav Trondsson og flere andre biskopper samlet paa Jarlsø, og sommeren
1482, under interregnet efter Kristian 1stes død, ser det ut til at rikets
fornemste mænd opholdt sig længe paa Jarlsø, for 25 juli utsteder
erkebiskop Gaute og fire andre biskopper et avladsbrev gjældende Styrvold
kirke i Laagendalen (DN. II. 681), og 1ste august næstefter tilskriver
riksraadet herfra det svenske raad. Aaret efter maa atter et møte være
holdt paa eller ved øen; da skal ridderne hr. Jon Smør (riksforstander) og
hr. Einar Fluga ha druknet her. Ulykken omtales i Jens Nilssøns
visitasbøker; en bonde hadde fortalt bispen "at hr. Einar fløt der i land
paa Jersøen, og den sten som han døde paa, er rød likesom blod". I 1499
omtales en dom som i sin tid (aaret nævnes ikke) skal være avsagt paa Jersø
"av erkebiskoppen og de gode herrer nordenfjelds". - Aar 1524 skriver
biskop Hans Mule et brev fra Jersø til kong Fredrik 1. - Da erkebiskop Olav
i 1533 berammet møtet i Bud i Romsdalen, skrev Eske Bilde til ham og
foreslo at det nordenfjeldske raad heller burde "efter gammel sedvane, som
jeg forfaret har, give sig til Jersøen og der med menige Norges raad
forsamlede raadslaa, handle og beslutte rigens merkelige ærinde", og siden
derfra reise til Kjøbenhavn. Ogsaa Oslobispen Hans Reff foreslo Jersø,
eller ogsaa et sted i Viken. - Aaret før, i mars 1532, forefaldt en
træfning ved Jersø mellem lybeckerne og fem av de skibene Kristian 2 hadde
hat med fra Holland; lybeckerne som holdt med motkongen Fredrik 1, vandt.
"Naar man betænker", skriver L. Daae, "hvor
mandsterke vore høvdinger i middelalderen, og ikke mindst biskopperne,
altid pleiede at være paa reiser, og da især til herredage, og det derhos
erindres, at en mængde mennesker stedse søgte hen til de steder, hvor
raadet var samlet, for at faa sager paadømte o. s. v., indsees det, at der
maa have været folksomt paa øen, naar rigsraadet forhandlede der. Ikke
usandsynligt har der vel endog været boder opførte til brug ved saadanne
leiligheder. - Med riksraadets undergang forsvinder Jarlsø af historien og
bliver en almindelig udhavn".
Et par aar efter Griffenfeldts fald blev
statholder U. F. Gyldenløve eier av hans hovedgaard (Sem) og grevskapet, og
de var i hans eie fem aar (1678-83). I denne tid opstod navnet
Jarlsberg baade paa hovedgaarden og grevskapet. L. Daae gjetter paa
at "det stolte og velklingende navn" Jarlsø har git ideen til
navnebyttet. Det høres trolig ut; kanske ogsaa en anden grund støtte til:
som statholder hadde vist ikke Gyldenløve hat noget imot selv at opta den
gamle stolte og velklingende titel jarl.
Jersø i nyere
tid. 1620 skriver kongen til lensherren at han skal la
skipper Lollich faa laste ind bygningstømmer udi Jersøen for kongen. Det
var nok vanlig praksis at kongens skuter benyttet Jersø som lasteplass, for
i et klagebrev 1651 skriver Nøtterø-bøndene: ". . her indfaller stor tynge
med Kongl. Majsts skibe at lade tid efter anden her ved Jertzøenn med
trælast, hvilken trælast vi ikke kan eller maa faa leveret, medmindre vi og
skal give skriverpenge til".
Gjestgiversted var Jersø 1664. Det har øen
muligens været længe.
Hans Nilssøn, gjestgiver, bor her
1664, da 40 aar. Det skal være holdt skifte efter ham 1686. Han var gift
med Kari Ottesdatter som maa være fra Skoger, for hun eide Flaaten i Skoger
som odelsgods efter forfædre. De var velholdne folk; utenom Flaaten eide de
Mellem-Kjølø og
Øvre Skjerve paa Nøtterø. Skiftet efter Hans
er væk, men fra andre kilder kan vi plukke frem seks barn: 1. Jakob
Hanssøn, bodde paa Søndre Nes, Bytangen. 2. Kirsti Hansdatter, egtet 1689
Teist Anderssøn i Tønsberg. 3. Sibille, egtet 1690 Hans Robertssøn,
Tønsberg. 4. Mari, egtet 1693 skipper Tor Kristofferssøn, Tønsberg (han
omkom 1704, og Mari egtet 1709 Hartvig Jeremiassøn. Om ætlinger efter Tor
og Mari, se familjen Lange, Vestre Nøtterø). 5. Anne, egtet 1694 Jan
Janssøn, Tønsberg. 6. Ester, egtet 1703 Anders Hanssøn
Stranda, Nøtterø.
Hans Olssøn 1686-1701, egtet enken
Kari Ottesdatter. Han var skipper og førte skute fra Larvik for statholder
Gyldenløve. Døde barnløs 1701. Skiftet viser i netto 500 rdl.; av
Gyldenløve hadde han tilgode 557 rdl. for 10 reiser. Vi kjender ikke hans
hjemsted; broren Nils var Ostindiafarer, og halvbroren Ola Rasmussøn bodde
i Amsterdam. - Kari overlevde ham til 1722, var da 80 aar.
Hans Janssøn 1719-35, dattersøn av
Kari, søn av ovennævnte Jan Janssøn og Anne Hansdatter. Han flyttet til
Mellem-Kjølø, se der. - Svogeren Lars Olssøn
bodde her sammen med Hans, men flytter væk.
Kristoffer Paalssøn, kom fra Emmerød, døde
her straks efter ankomsten. Enken Guri Larsdatter giftet sig igjen med en
ung mand Kristoffer Hanssøn, men han druknet 1743 sammen med de to ældste
stedsønner Lars og Paal. Og samme aar bar de Guri til jorden.
Hans Jørgenssøn 1746-ca. 60, var fra
Torgersøen og gift m. Kirsti Jensdatter. Flytter væk.
Gulbrand Paalssøn ca. 1765-80,
toldvisitør, senere lensmand i Borre. Hans første hustru Sørine døde 1773,
og aaret efter egtet han i Tønsberg Kirsten Jensdatter Blok.
Anders Perssøn 1780-91, var fra
Kjernaas og en tid skipper. Betalte
Gulbrand 190 rdl. for husene. Gift 1773 m. Maria Hansdatter Husvik; hun
døde 1788, og han egtet 91 søsteren Else, men flyttet væk herfra.
Ola Ingebretssøn 1791-1808, drev som
fragtemand. Muligens født paa
Øre. Gift m. Anne
Maria Larsdatter (anden hustru). Ola døde 1808, 66 aar; hustruen 1825, 65
aar. Barn: 1. Johanne Margreta, se nedenfor. 2. Maren Katrine. 3. Lars
Olsen, f. 1793, g. 1819 m. Karen Maria Albretsdatter; flyttet omkring, var
en tid paa Jersø. 4. Ingebret, f. 1797, levde ved morens død.
Andreas Torkelsen 1810-ca. 30,
svigersøn av forrige, var fra Strømsø; g. m. Johanne Margreta Olsdatter. I
hans tid staar lensmand Budde som indehaver av arvefæste paa øen. Andreas
og Johanne flyttet saavidt jeg kan se til Husø. Barn født paa Jersø: Ola,
f. 1810, Anne Kirstine, Andrea, Sakarias, Johanne, Ingebret, August og
Anton.
Nils Hansen ca. 1827-73, fik arvefæste
paa Jersø 1841. Han var født 1790 i Bergen; gift m. Karen Winter
Ingebretsdatter, f. 1797 paa Husø. Nils var skipper og arbeidet sig frem
til gode kaar. Hustruen døde 1867, Nils 1873. Barn: 1. Ragnhild Kristense,
egtet 1841 skipper Peder Sørensen Berg fra Borre, bodde i
Borrestranda. 2. Ingeborg Helene, f. 1823, egtet kjøbmand A. Deichman i
Drammen. 3. Nikoline Gregorine, f. 1826, levde ugift, se nedenfor. 4. Hanna
Margrete, f. 1827, egtet 57 skipper Nils Kristian Kristiansen,
Skudenes. 5. Karoline Vilhelmine, f. 1830, egtet landhandler Hans Nikolai
Hansen, bodde ved Bergen. 6. Kristiane Ulrikke, f. 1832, levde ugift, se
nedenfor. 7. Nils Hansen, f. 1834, blev skipper. 8. Severin August Hansen,
f. 1837, blev skipper. 9. Bredine Susanne, f. 1839, egtet 76 skipper Johan
Severin Dahl fra Stavanger.
Døtrene Nikoline og Kristiane fik
arvefæsteskjøte paa Jersø efter faren.
Ved siden av hovedfamiljene var det stadig
en, ofte flere stuesittere. Per Halvorssøn fra Moss, g. 1762 m. Torine
Nilsdatter; begge levde ut mot 1800. Sønnen Martinius Perssøn, g. m. Anne
Larsdatter, fulgte efter. Saa kom Lars Olsen, søn av Ola Ingebretsen,
omtalt ovenfor.