14. Nes.

     Navnet trænger ingen forklaring. Det skrives 1399 i Rødeboken Nes, den rigtige gamle form; i nyere tid mindre rigtig Næs og Næss. - Knarberg antas at komme av gammelnorsk knçrr, et slags skib; navnet kan være git, fordi de syntes berget her lignet en skute, eller ogsaa fordi de la til her med skuter, sommetider trak dem op paa land.
     Delingen i nordre og søndre gaard er rimeligvis ældre end 1350.

1. Nordre Nes.

     Regnes omkring aar 1600 for fuldgaard, efter 1668 for tridjungsgaard. Skylden var 1575 5 smørpund og 10 linspund malt; blev 1668 sat ned i 3 1/2 smørpund 10 linspund tunge, og det stod til 1838.
     Eiere. Mariakirkens prestebord i Tunsberg eide 1399 9 laupars land i Nes, og det viser sig siden at gjælde nordre gaard. Først ved lag 1840 begyndte brukerne at kjøpe partene sine.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 2 8 3 10 - -
1668 2 8 4 8 40 10 tøndesaa akerjord, 2 tøndesaa brak.
1723 2 10 - 8 34 10 tønder havre, 1/4 t. blandkorn, 1/4 t. hvete.
1803 2 8 - - - 8 t. havre.
1820 2 10 - - - 9 tønder.
1845 4 8 - 11 - 10 t. havre, 2 t. byg, 1/2 t. hvete, 10 t. poteter.
1865 5 19 - 14 - 9 1/2 t. h., 2 1/16 t. byg, 1 3/4 rug, 1 9/16 hv., 30 3/4 t. p.
      Andre oplysninger. 1661. Skog bare til brænde og gjerdefang. - 1668. Skog til litt smaalast. Intet rydningsland. Paalagt at plante humlehage. - 1723. Skog til husbehov og litt smaalast; desuten kan sælges litt bjerkeved. Havnegang hjemme. En husmand gir i aarlig grundleie til jorddrotten 2 ort 16 skilling. - 1803. Havnegang til fornødenhet. - 1820. Taalig god havnegang; skog til gaardens behov og litt til salg.

Brukere.

     De maatte bygsle gaarden av sognepresten ved Mariakirken i Tunsberg.
     Jørgen er bruker 1580, likesaa 91; nævnes som lagrettemand. - Ola (segl O. I.) 1593 og fremover til 1640. Han eide nogen smørmærker i Raaen i Borre. En Gjermund Nes, smaaskuteskipper ca. 1630, er vel søn; likesaa kanske Lars, se nedenfor.
     Guttorm Gjermundssøn er bruker ca. 1640-70, men har bare halve gaarden. Først er Lars medbruker til ca. 1655, saa nogen aar Anders som vel egtet enken. Hendes navn var Johanne og hun sat med halve gaarden længe.
     Ola Guttormssøn var alene ca. 1675-85. - Efterpaa en Ellev nogen aar.
     Anders Larssøn ca. 1690-1711, blev 61 aar, var muligens søn efter ovennævnte Lars. Efter ham har vi skifte. Arvesummen var 56 daler. Først hadde han egtet enken Anne Jensdatter som døde 1706; anden hustru var Mari Olsdatter. Han hadde mange barn, men kirkeboken er daarlig ført, saa vi faar liten besked. Ældste søn Anders kom til Stangeby; ellers hadde han med Anne: Jens, Ingeborg, Inger, Mari, Berte; og med Mari: Anne, egtet Hans Arnessøn og blev boende paa hjemgaarden; Inger, egtet 1738 Even Øvre Tanstad.
     Ola Reiarssøn 1714-43, var fra Slagen, egtet Anders's enke Mari Olsdatter, og da hun døde 1733, giftet han sig med enken Live Hansdatter fra Nesbryggen. Ola hadde ingen barn, men to av stedbarna fik dele gaarden.
Bruk 1.
     Ola Reiarssøn efter delingen 1730 til 43; saa enken Live, døde 46; hun hadde med Ola Nesbryggen en søn som nu fik bruket.
     Kornelius Olssøn 1747-88, født paa Nesbryggen 1724 og søn av Ola Ingebretssøn og Live. Gift 1747 m. Berte Kristensdatter, født paa Søndre Gipø 1726. Fra dem stammer en Kornelius-slegt, knyttet til baade Nøtterø og Tjømø. Hustruen Berte døde 1785, og Kornelius giftet sig igjen med en gammel enke fra Luen, Katrine Anunsdatter. De tok snart ophold; Kornelius levde til 1805, Karine til 1810. - Med første hustru hadde Kornelius elve barn; syv vokste op: 1. Live, f. 1747, egtet 74 Kristen Larssøn Kjølø; bodde først paa Kjernaas, saa paa Sundane, Tjømø. 2. Kristine, f. 49, egtet 68 Nils Larssøn Kjølø (efter hans død egtet hun 81 skomaker Jens Jørgen Madssøn Bister i Tønsberg). 3. Ola Korneliussøn, se nedenfor. 4. Anders, f. 58, egtet 82 Maren Olsdatter Føien; forsvinder. 5. Ola Korneliussøn d. yngre, f. 64, egtet 87 Guri Olsdater Store-Færder; bodde en tid paa Færder som lods, senere paa Skrøslingen. 6. Even, f. 67, egtet 90 Barbra Olsdatter Kraakere; bodde paa Hola, Tjømø. 7. Hans Korneliussøn, f. 69, egtet 1800 Nilia Olsdatter Store-Færder; var en stund lods paa Færder, flyttet til Skrøslingen, siden Stranda, endelig Steinkløss.
     Ola Korneliussøn 1788-1829. Født 1751, døde 1829. Sjømand og gaardbruker som vanlig. Gift 1789 m. Johanne Maria, f. 1763, døde 1838, datter av Ola Nilssøn Kraakere (hendes søster Barbra var g. m. Ola's bror Even). Av barna døde tre i spæd alder av kopper; en datter blev bare 23 aar. Igjen to sønner, Kornelius og Lorens, som delte bruket. Kornelius fik sin del i farens live.
     P a r t   a.  Lorens Olsen 1829-38, drev nok jordveien paa morens bygsel, og 1837 kjøpte han litt jord paa Østre Kjølø og bodde senere der. Han hadde 1823 egtet sit søskenbarn Live, datter av lods Ola Korneliussen Skrøslingen.
     Anun Larsen 1839-48, kjøpte eiendommen av staten for 760 spd. og aarlig jordavgift. Han var søn av Jens Larsen Bugaarden. Solgte for 1000 spd.; flyttet til hjemgaarden (se der).
     Anders L. Evensen 1848-69, var fra Glomstein; hadde 42 egtet Sofia Amalia Paulsdatter Skjerpe. Han seilte bl. a. med briggen De tre Brødre paa 75 lester, eide den ogsaa en tid. Men han ramtes av uheld og mistet baade skute og jordvei.
     Skipper Gullik Jensen kjøpte bruket ved auktion 1869 for 2180 spd. Han var fra Bolæren og gift m. Josefine Fredrikke Hansdatter Gaasø.
     P a r t   b.  Kornelius Olsen bygslet 1821. Han var født 1790, blir væk ute ved lag 1835. Gift 1818 m. Inger Maria Amundsdatter fra Østre Kjølø, f. 1795. Hun sat som enke en lang aarrække med jordveien som hun kjøpte av staten 1854. Prisen var 850 spd. og jordavgift. - Barn: 1. Amund Korneliussen, f. 1818, egtet 47 Olava Helene Olsdatter Hengerød; bodde først paa Hengerød, senere Søndre Nes, saa paa Bjerkø. 2. Ola, f. 21, forsvinder. 3. Mathias Korneliussen, se nedenfor. 4. Karl Johan, f. 26, forsvinder. 5. Marte Maria, f. 29, likesaa. 6. Baltser Korneliussen, f. 32, blev skipper, bodde paa Søndre Nes; egtet 58 Agenta Amalia Augustinusdatter Gipø.
     Mathias Korneliussen fik bruket efter moren. Født 1824, blev skipper; egtet 65 Elen Andrea Hansdatter Gipø. Hustruen arvet en jordvei paa Vestre Ekenes, og den byttet de 1867 bort til Hans Olsen paa bruk 2 mot hans andel av gaarden her. De fik altsaa to parter av Nordre Nes, og beholdt dem begge.
Bruk 2.
     Hans Arnessøn 1730-55, fik bruket fordi han blev gift med Ola Reiarssøns steddatter Anne Andersdatter, f. 1708 her paa Nes. Han hører til Arne-ætten paa Østre Nøtterø. De flyttet til Kjernaas, se der.
     Anders Kristenssøn 1756-77, var fra Søndre Gipø og født 1723; døde 1777. Gift 56 m. Dorte Knutsdatter Tømmereik, levde til 1810, da 75 aar. Ved skiftet efter Anders blev det 123 rdl. tilovers. Enken beholdt bygslen en tid. - Av otte barn blev tre voksne: 1. Kristian, f. 58, omkom paa sjøen 22 aar gl. 2. Barbra Kirstine, f. 60, egtet 82 Hans Hanssøn Bjønnes, f. 54; flyttet væk. 3. Mari, f. 65, egtet Hans O. Hovland, se nedenfor.
     Hans Olssøn 1786-1820, var født 1765 paa Vestre Hovland, egtet 86 Mari Andersdatter herfra og fik straks overlatt bygslen paa bruket. Han seilte som skipper. Da hustruen døde 1820, viser boet 210 spd. til arv. Hans levde til 1844. Av ti barn vokste otte op: 1. Edel Kirstine, egtet 1816 Tor Olsen, fik halve bruket, se nedenfor. 2. Ingeborg, f. 89, egtet 1813 Anders Amundsen Østre Kjølø, bodde der. 3. Dorte Andrea, f. 91, egtet 1821 Ola Hansen Skallestad, bodde der. 4. Maria, f. 93, egtet 1817 Anders Kristoffersen Søndre Smidsrød. 5. Ola Kristian, fik halve bruket, se nedenfor. 6. Juliane, f. 97, egtet 1820 Anders Hansen Kjernaas. 7. Karen Andrea, f. 1803, egtet 27 Nils Sørensen Stangeby. 8. Jens Hansen, f. 1808, egtet 36 Oline Larsdatter Kaarød, se Skjerve.
     Sønnen Ola Kristian og svogeren Tor delte nu bruket.
     P a r t   a.  Ola Kristian Hansen 1821-56, født her 1795; egtet 1819 Gunhild Klemmetsdatter, født paa Nordre Gipø 1793. Ola Kristian fôr som folk flest her tilsjøs. Døde 1856; hustruen overlevde ham længe. - Barn: 1. Maren, f. 1819, egtet 46 Kristoffer Olsen, f. 1818 og søn efter Ola Andersen Bugaarden; de bodde paa Nes (kjøpte et jordstykke av part b). 2. Hans Olsen, se nedenfor. 3. Karoline, f. 28, egtet 65 Anders Person, svenskfødt. 4. Hans Arnt Hansen, f. 32, egtet 53 Maren Kristoffersdatter Anildrød, bodde paa Søndre Nes (han omkom 71). 5. Olava, f. 36, døde 18 aar gl.
     Hans Olsen 1857-67. Født 1822, egtet 46 Dorte Amundsdatter, født paa Melsom i Stokke 1822. Hans kjøpte jordveien 1857 av staten for 1000 spd. og aarlig jordavgift. Han makeskiftet 1867 eiendommen med Mathias Korneliussen paa Vestre Ekenes og flyttet dit, men baade Hans og broren Hans Arnt omkom 1871 (blev skyllet overbord fra fiskeren Geysir).
     Mathias Korneliussen tok ved 1867. Han hørte til Kornelius-ætten her og blir omtalt under bruk 1.
     P a r t   b.  Tor Olsen 1821-36, fik bygsel paa parten, fordi han var svigersøn av før omtalte Hans Olsen. Tor var født 1785 paa Tangen (ved Skaugen); egtet 1816 Edel Kirstine, født her 1787. Tor fôr en tid som styrmand, senere i ruffen; sat i trange kaar. Han døde 1836, hustruen et par aar efter. - Barn: 1. Jens Torsen, f. 1816, levde ved forældrenes bortgang. 2. Ola Torsen, f. 1818, blev fragtemand og bodde paa Nesbryggen; egtet 58 Ingeborg Nilsdatter, f. 1826 og datter av skomaker Nils Andreassen. 3. Dorte, f. 25, egtet 47 Henrik Finsen, se Samstykket og Possaas. 4. Tor, f. 30, døde i ung alder, vistnok ute. 5. Edel, f. 33, egtet 61 Hans Nilsen Nedre Skjerve.
     Lars Olsen, søn efter Ola Andersen Bugaarden, kjøpte jordveien av staten 1838 for 568 spd. og jordavgift. Gift 37 m. Anne Kirstine Larsdatter Rubberød. Lars solgte 48 fra Strandbakken til Kristoffer Olsen, og restparten skjøter han 1851 for 962 spd. til den svenskfødte Hans Danielsen, gift 1848 m. Anne Maria Kristoffersdatter Bjerkø.

2. Søndre Nes.

     Skattet en tid for fuldgaard, men efter 1668 for tridjungsgaard. Skylden var 3 smørpund og 10 linspund malt (tilsammen lik 4 1/2 smørpund); denne skyld synes at ha staat uforandret helt fra slutten av middelalderen ned til 1838. Efter skylden var Søndre Nes mindre end Nordre. - I 1600-tallet hadde Søndre Nes Hjemsengen til underbruk.
     Eiere. De ældste oplysninger om søndre gaard er ikke saa greie og gode som om nordre. Det kan dog meldes at vi har et gammelt brev fra 1355 om en av Nes-gaardene, sandsynligvis netop søndre. Det er trykt i DN. XI. 45. Gaute Aslaksson, gift med Margreta Hermundsdatter, avgir forklaring om hvorledes han har disponert sin hustrus midler. Han hadde solgt hendes gaarder som vel laa langt væk, og for de indkomne penger kjøpt ind gaarder paa Vestfold, desuten git hende gaver og pant - hun hadde faat pant i Nes paa Nøtterø. Gaarden maa altsaa dengang ha været i nævnte Gaute Aslakssons eie.
     Søndre Nes nævnes ikke i Rødeboken, saa ved aar 1400 var gaarden enten selveiergods eller tilhørte en større jorddrot. Senere i middelalderen maa Søndre Nes være blit kirkegods og har tilhørt Bispestolen i Oslo eller ogsaa Olavsklostret i Tunsberg. Vistnok sies gaarden i en jordebok 1616 at være Olavsklostrets gaard, men dermed er vi like kloke, for jordeboken blander sammen klostrets og bispestolens gods rundt Tunsberg.
     Ved reformationen tok kronen Søndre Nes. Gaarden var krongods til ca. 1645, da Ambjørn Larssøn i Tunsberg fik den i pant, og den blev aldrig indløst. Ambjørns arvinger avstod den ca. 1663 til Kjell Erikssøn i Larvik, og han solgte den ved lag 1690 til borgermester Anders Madssøns arvinger; en av disse, oberst Hausmans enke, sælger 1733 Søndre Nes til bygdefolk. 1769 maatte brukeren ut med 25 riksdaler til kongen for at faa væk kronens gamle løsningsret, og til vederlag fik de et høitidelig kongeskjøte paa gaarden.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
Hester kuer ungfæ sauer høilass saadde.
1657 3 7 6 7 - -
1668 2 7 4 8 40 9 tøndesaa akerjord, 2 tøndesaa brak.
1723 2 10 - 6 32 9 tønder havre, 1/4 t. blandkorn, 1/8 t. hvete.
1803 2 10 - - - 10 t. havre.
1820 2 8 - - - 8 tønder.
1845 4 10 - 12 - 12 t. havre, 1 3/4 byg, 1/8 rug, 1/4 hv., 16 1/2 pot.
1865 3 18 - 17 - 7 1/8 t. h., 1 11/16 byg, 1 9/16 rug, 2 3/8 hv., 51 1/4 p.
      Andre oplysninger. 1668. Skog til smaalast. Ikke mer jord at rydde op. Mangler humlehage. - 1723. Skog til ved og gjerder. Fæhavn hjemme. - 1803. Skog til brændsel og gjerdefang. Havnegangen skarp og skral. - 1820. Gaarden har taalig havnegang og skog til behov. God jord og beliggenhet.

Brukere.

     Aslak skatter 1593 og utover til 1612; var som vi har hørt leilænding under kronen med lensherren paa kongsgaarden som nærmeste husbond.
     Grim Sørenssøn 1614-ca. 50. Han betalte 15 riksdaler i førstebygsel, da han overtok gaarden, siden hvert tredje aar i holdning eller gjenfæstning 1 1/2 daler, desuten hvert aar landskylden (3 smørpund og 10 linspund malt). Grim hadde ogsaa fæste paa Hjemsengen. En søn Even fik 1626 tredje delen av gaarden med faren, nævnes nogen aar, men blir væk.
     Jens Jonssøn ca. 1655-1700, kanske svigersøn av Grim eller Even. Efter ham omtales tre barn: 1. Jens Jenssøn, egtet 1686 Eli Olsdatter Stangeby; var først nogen aar paa Stangeby, bodde senere paa Nedre Sem. 2. Inger, og 3. Mari, blev begge boende her, se nedenfor.

Første halvdel.

     Per Hanssøn 1697-1745, var fra Holmen, skal være født ca. 1660; egtet 1687 Inger Jensdatter Nes, og de bodde her fra først av, men fik først bygsel 1697. Han levde i ufredsaarene 1709-20, sat i trange kaar, kunde derfor ikke kjøpe jordveien, da den 1733 blev tilfals. En anden bygdmand, Anders Strand, fik skjøte paa bruket for 125 rdl., og han lot Per sitte. Per som paa slutten var blind, døde 1745. Hustruen Inger var faldt væk allerede 1706, og aaret efter egtet han Ingeborg Torgersdatter Rubberød. - Ialt elve barn; herav vokste op tre efter første hustru, fem efter sidste: Else, egtet Erik Mellem-Kjølø; Helvig; Anne, egtet 1729 Ola Simonssøn fra Borre. - Ingeborg, f. 1712, Inger, Hans, f. 1720, Anne, Søren, f. 1724. Om de sidste faar vi ingen besked.
     Enken efter Anders Stranda solgte sin halvdel av gaarden 1747 til to (se nedenfor bruk 1 og 2).

Anden halvdel.

     Søren Sørenssøn 1702-18, gift 1702 m. Mari Jensdatter herfra. Søren var fra Østre Kjølø, maatte nok med i ufreden og fik vel helseknæk, for han døde 44 aar gl. 1718. Hustruen Mari var død 1713, 42 aar. De hadde sønnen Jens Sørenssøn, f. 1702, blev en kjendt bruker paa Bjørnebu; desuten to døtre, Magnhild og Anne, som vi ikke faar vite noget sikkert om. Sørens anden hustru Kirsti Olsdatter som han egtet 1713, var datter efter Ola Anderssøn Burø paa Tjømø; med hende hadda han sønnene Hans, f. 1714, og Søren, f. 1718 (han egtet 1748 en enke paa Pyt, Tjømø, og flyttet dit).
     Jon Taralssøn 1722-47, egtet enken Kirsti og fik derfor bygslen. Han hadde tjent elve aar paa flaaten under ufreden. Navnet tyder paa at han er indflytter. Han blev seleier 1733, kjøpte bruket av oberst Hausmans enke for 125 rdl. (fik laant penger tilhjælp av Tjømø kirke; hustruen Kirsti var jo fra Tjømø). Ved skiftet efter Jon blev det 42 daler tilovers. Jon og Kirsti hadde datteren Mari, f. 1724, blev gift m. Nils Sørenssøn Kjølø, og de fik jordveien efterpaa (se Anden halvdel).

Første halvdel fra 1747.

Bruk 1.
     Knut Tjøstolvssøn 1747-59. Var rimeligvis indflytter, men hadde en tid været paa Mellem-Kjølø, og som enkemand egtet han 1743 Malene Olsdatter, født paa Sem 1714. Knut skulde betale madam Strand 110 rdl. for jordveien, men hun lot det meste av summen staa i bruket, for Knut hadde lite av kontanter; "han slæper tungt for nødtørftigt ophold", vidner tingalmuen. Han døde 1759, 50 aar; Malene 1763. Barn omtales ikke.
     Lars Hanssøn 1760-68, kjøpte av enken Malene; ga 110 rdl. og ophold; pengene blev staaende hos madam Strand. Lars's hjemstad kjender vi ikke, men hustruen Anne Kristensdatter som han egtet 1760, sies at være fra Bergan. Det er skifte efter Lars 1760, og han forsvandt vist ute. Barn: Grete Maria, f. 1761; Hans, f. 63.
     Søren Janssøn blev gift med enken 1769 og hadde bruket nogen aar, men maatte gi op. Søren var fra Stokken, sier presten.
     Bruket kom nu over til Sandsfolket og tilhørte dem i lange tider. De bodde ikke her. Først Jens Halvorssøn; saa 1791 ved auktionsskjøte over til Nils Larssøn Sand; efter ham var enken og sønnen Nils Nilsen eier. Sidstnævnte skjøter 1841 eiendommen til skipper Per Andersen Rønningen. Den nye eier var umyndiggjort, og hustruen og vergen Nils Nilsen begyndte 1859 at stykke op bruket og sælge fra beter. 1861 kjøpte Nils Nilsen bruket (om ham se Berganrønningen).
Bruk 2.
     Jakob Sakariassøn 1747-65, ga likesom grannen 110 daler for bruket, og sælgeren lot mesteparten staa. Jakob var indflytter, og med ham kom en slegt ind som vi senere kan følge i bygden og omegn. Han var født ca. 1699 i Sem og søn av snekker Sakarias Sakariassøn og Kari Sørensdatter som bodde paa plassen Lille Kjernaas under Jarlsberg. Jakob egtet 1724 Berte Eriksdatter fra Søndre Laane i Sem, født ca. 1702. De bodde først i Sem, kom til Nes ved lag 1745; hadde først bygsel et par aar paa halve gaarden, men kjøpte saa fjerdeparten 1747. Med midler var det bare saavidt det slang. Jakob og Berte tok ophold 1765, og Berte døde paa Nes 1769; Jakob levde til 1781, døde da hos Ola Paalssøn Øvre Skjerve som var gift med hans datterdatter. - Jakobs barn: 1. Sakarias Jakobssøn, f. 1729, bodde paa Buer. 2. Mari, egtet 51 Kristoffer Hanssøn fra Gipø, bodde paa Buer, senere Østre Kjølø; efter hans død 67 Ola Hanssøn fra Slagen, bodde Horperød. 3. Edel, f. 35, egtet 60 Harald Nilssøn Østgaarden, Vasser; bodde i Stranda, saa Burø (fra dem stammer Tjømø-familjen Haraldsen). 4. Kari, se nedenfor. 5. Margreta, egtet 74 garver Johan Kristoffer Libe i Skien. 6. Kirsti, født 45 paa Nes, tjente hos presten Samsing og fulgte mad ham til Tjølling.
     I følge familjetradition var Sakarias Sakariassøn av jødisk avstamning og kom til Jarlsberg hovedgaard med den første Wedel i 1680-aarene. Husene paa Jarlsberg var brændt 1682, aaret før G. W: Wedel kjøpte godset, og endnu 1687 manglet det hus. Sakarias maa være en av de bygningssnekkere som Wedel har sendt op fra Danmark; døde paa Lille Kjernaas 1731, 90 aar. Med første hustru hadde han en datter som blev gift m. Ola Larssøn Søndre Aas i Sem. Med anden hustru Kari Sørensdatter hadde ahn fire sønner: 1. Ola, bodde paa Teglhagan ved Tønsberg. 2. Anders, bodde paa jarlsbergs eie. 3. Jakob, kom til Nes paa Nøtterø. 4. Sakarias, bodde paa forældrenes plass Kjernaas.
     Jens Olssøn 1765-71, svigersøn av forrige, gift 1762 m. Kari Jakobsdatter, f. 1738. Jens var av en gammel god æt paa Eidane paa Tjømø og født der 1733. Faren hjalp ham til skute, og han seilte i 1760-aarene med briggen Karen Kirstine paa 39 lester. Men det gik vist uheldig, for han sælger 71 jordveien, og siden synes han at ha flyttet omkring. Sønnen Ola Jenssøn, f. 68, kom til at bo paa Holtekjær, Tjømø, og hos ham træffer vi moren Kari som enke. En søn av Ola Jenssøn Holtekjær kom i 1850-aarene til Tangen ved Bugaarden.
     Jens Olssøn 1774-1801. En ny Jens kjøpte bruket, efter at et par mellemmænd hadde hat det. Han var vist ikke fra bygden; døde 1801, 81 aar; gift m. Pernille Persdatter, og de hadde tre barn: 1. Per Jensen en tid i Stranda. 2. Kirsti, f. 75. 3. Kristian Jensen, f. 81, egtet 1806 Berte Andrea Kristensdatter Sundane, Tjømø. - Enken solgte jordveien til fremmede.
     Lars Jakobsen Sand kjøpte 1804 bruket for 750 riksdaler og løste 1810 ut odelssønnen Per Stranda med 1800 av de smaa dalerne. Lars blev boende paa Sand, hadde Nes-parten til underbruk.
     Skipper Anton Fischer fik skjøte paa eiendommen 1845. Han døde her 1849, og enken Anne Kirstine betet jordveien op og solgte den stykkevis. Hun døde paa Bergan 1862.

Anden halvdel av Søndre Nes fra omkring 1750.

     Nils Sørenssøn 1749-74, svigersøn av føromtalte Jon Taraldssøn som hadde eid halvparten. Var fra Østre Kjølø, f. 1725, hadde 49 egtet Mari Jonsdatter herfra. Nils løste ut Tjømø kirke og hustruens halvbror Søren Pyt og blev eneeier. Nils faldt væk 1774, Mari levde til 89, da 65 aar. - Barn: 1. Kirsti Nilsdatter, f. 1749, egtet Kornelius Evenssøn, se bruk 4 nedenfor. 2. Inger Mria, f. 51, egtet 88 Ellev Østre Bolæren. 3. Henrik, se bruk 3 nedenfor. 4. Søren, f. 57, sjømand, var 96 utenlands; forsvinder. 5. Ingebret, f. 62, døde ute 96, blev begravd i Lisabon. 6. Helvig, f. 65, egtet 90 Ola Bolæren.
Bruk 3.
     Henrik Nilssøn 1785-1809, søn av forrige, f. 1754; døde 1809. Gift 85 m. Oline Olsdatter, født 1758 paa Bjerkø og datter efter Ola Jakobssøn; hun levde til 1833. Henrik seilte som skipper og greide sig bra. Barn: 1. Nils Henriksen, f. 1785, fik halve bruket, se nedenfor. 2. Ola Henriksen, likesaa. 3. Inger Sofia, f. 91, døde ugift 26 aar gl. 4. Maren Kirstine, f. 95, egtet 1818 arbeidsmand Ola Henriksen i Tønsberg. 5. Hans Jørgen Henriksen, f. 97, blev skipper, egtet 1830 Lovise Holm fra Elgestad; bodde paa Østre Sem. 6. Jens Henriksen, f. 1800, egtet 37 Bolette Hansdatter Steinkløss og bodde der. 7. Susanna Maria, f. 1803, egtet 26 skipper Torger Olsen Knarberg, bodde der, senere Kjølø.
     Nils Henriksen, ældste søn, født 1785, kjøpte 1815 halve bruket av moren og eide det til 1843, men han bodde ikke her, for han hadde 1812 egtet Maren Ellevsdatter Østre Bolæren, og da han snart tok til med fiskeri, blev han boende paa Bolæren.
     Ola Henriksen eide fra 1815 av den andre halvparten av bruket og bodde her til 1832, da han kjøpte Saltkop i SLagen og flyttet dit. Seilte en tid som skipper. Gift 1810 m. Andrea Ivarsdatter Narverød, Slagen. (Barna som tok Næs til familjenavn, var: Johan Kristian, Olava Jørgine, Fredrik Nikolai, bodde paa Ramdal, Ola, Henrik; den sidste fik 1868 skjøte paa Saltkop.)
     Brødrene Nils og Ola Henrikssønner solgte 1843 sine parter i Søndre Nes for tilsammen 800 spd. til samme mand, Kristen Ellevsen fra Skjersnes, omtalt under Bugaarden.
     Bruket var paany samlet, men blev desværre en tid handelsvare. Eierne som løste hinanden av, var: Kristen Ellevsen 1843-44; Henrik Tveitan 1844-49; Gregers Evensen Hengerød 1849-54; Amund Korneliussen fra Nordre Nes 1854-64, saa broren Baltser Korneliussen fra 1864 av (om ham se Nordre Nes). Han slo sig til ro, solgte heller ikke nævneværdig fra, saa bruket blev det største paa Søndre Nes. Amund hadde skilt ut en litt større del og skjøtet til Hans Kristian Andreassen.
     En mindre part var skilt ut 1854; den blev aaret efter kjøpt ved auktion for 300 spd. av lods Kristen Eliassen Petterød (om ham se Petterød.
Bruk 4.
     Kornelius Evenssøn 1771-1804, svigersøn av Nils, gift 71 m. Kirsti Nilsdatter. Svigerfaren overlot ham straks halve bruket for 220 rdl. Kornelius var født 1746 og søn av Even Nilssøn Mellem-Kjølø. Seilte som skipper, men spandt ikke silke. Tok ophold 1804, døde 1815; Kirsti 1825. Av ni barn vokste seks op: 1. Kirstine, f. 1772, egtet Anders Andersen, fik halve bruket (part b). 2. Inger, f. 75, egtet 97 Ola Torgersen fra Sevik, bodde paa Knarberg. 3. nils Korneliussen, se nedenfor Part a. 4. Nilia, f. 86, egtet 1815 Kristoffer Fransen fra Bjønnes, bodde paa Nesbryggen, senere paa Knarberg. 5. Maren, f. 89. 6. Even, f. 93.
     P a r t   a.  Nils Korneliussen 1804-42, overtok halve bruket. Født 1778, døde 1848; blev som unggut "krøbling i kongens tjeneste", men holdt dog ved at fare (en tid som skipper). Gift 1806 m. Live, f. 82, datter av Lars Torgersen Knarberg; hun levde til 1859. De tok ophold 1842. - Barn: 1. Anne Margreta, f. 1806, egtet 1830 Nils Hansen Østre Oterbæk; bodde paa Torød. 2. Søren Nilsen, f. 1808; bodde paa hjemgaardens eie; gift 33 m. Johanne Maria Klemmetsdatter Gipø som døde 46; egtet saa 48 Helene Børresdatter, f. 1817 paa Føikaaseie. 3. Kristoffer Nilsen, f. 1811, egtet 37 Marte Maria Jensdatter Mellem-Kjølø; bodde her paa hjemgaardens eie, men blev tidlig væk (barn: Elisabet, Nils Karenius, Hans Kristian, Lisa). 4. Nils Jørgen, fik bruket, se nedenfor. 5. Nikoline, f. 1816, egtet 37 Peter Arnt Larsen, f. 1812 og søn av Lars H. Bergan; de bodde paa Knarberg. 6. Karen Kirstine, f. 1819, egtet 45 Martin Eriksen fra Vaale, bor va. 60 paa Oserød i Stokke. 7. Lars Nilsen, f. 1824, se Anildrød.
     Nils Jørgen Nilsen fik 1842 skjøte av faren paa bruket. Stykket det efterhvert op. Han var født 1814 og blev 45 gift m. Henrikka Kristoffersdatter Anildrød.
     P a r t   b.  Anders Andersen 1799-1838, svigersøn av før omtalte Kornelius Evenssøn, kjøpte 99 halve bruket av svigerfaren. Anders kom fra Tørkop, men vi faar ikke besked om hans fødested. Gift 96 m. Kirstine Korneliusdatter, f. 72. Anders levde til 1840, hustruen til 63 (rak 91 aar). - Barn: 1. Anders, f.97, forsvinder. 2. Kristoffer, f. 99, kjøpte en mindre part av farens bruk; gift 1824 m. Oline Klemmetsdatter Gipø. 3. Maren Kirstine, f. 1803, egtet 28 Hans Olsen Bugaarden. 4.Ingebret, f. 1806, egtet 37 Inger Maria Henriksdatter, f. i Sandefjord 1815 og datter av seilmaker Henrik Dahl; de bodde paa Buerstad. 5. Henrik, se nedenfor. 6.Karen Andrea, f. 1813, egtet 36 skipper Karl Olsen Knarberg (søn av Ola Torgersen).
     Henrik Andersen overtok 1838. Født 1810. Gift 1840 m. Olava Lovise Olsdatter Østre Kjølø som døde straks (datter Amalia, g. 60 m. Lorens Lorensen); egtet 51 Inger Andersdatter Sem. - En hel del smaaparter blev efterhvert frasolgt bruket.

     Strandhus med jordflekker til er det nu i snesvis langs Nes-landet, men det allermeste av bebyggelsen er fra nyeste tid.
     1. Nesbryggen under Nordre Nes. Det har nok bodd folk paa stedet i over 200 aar, for vi træffer en gammel husmand her, Hans Paalssøn, omkring 1720. Han kom fra Vestre Oterbæk, hadde været bruker der. Datteren Live egtet Ola Ingebretssøn fra Sande, og de bodde her, men Ola blev snart væk, og Live giftet sig siden med en enkemand Ola Reiarssøn oppaa gaarden og flyttet dit. Hendes søn med Ola, Kornelius, fik bruk paa Nordre Nes, og fra ham stammer Kornelius-ætten paa denne gaard. - Anders Hanssøn Nesbryggen som bodde her omkring 1740, var ogsaa søn av nævnte Hans Paalssøn. Anders's søn Nils Anderssøn, f. 1740, døde paa Nesbryggen 1801. Han var en tid skolemester, og med sin anden hustru Randi Persdatter fra Bjerkø hadde han en gutteflok hvorav vi nævner: 1. Jens Nilsen, f. 1778, g. 1804 m. Petronelle Andersdatter, blev boende ialdfald en tid her. 2. Anders Nilsen, f. 1780, døde paa Nesbryggen 1850; var g. m. Susanna Jakobsdatter fra Kjølølunden. 3. Mattis, egtet 1816 Pernille Hansdatter Bergan og flyttet dit. 4. Ingebret, faldt overbord fra en engelsk skute 1811. - Utover i 1800-tallet kom det stadig nye folk som reiste hus.
     2. Knarberg under Søndre Nes. Til Nordre Knarberg kom ved lag 1790 flyttende Ola Larssøn (svenskfødt) som tidligere hadde bodd paa Kjølø hvorfra hustruen Maria Abrahamsdatter var. De var blit gifte 1771 og hadde tre barn: 1. Berte, f. 1771, først gift m. Søren Perssøn fra Kjølølunden som omkom indved Drammen 1798; egtet siden Jens Jenssøn fra Øier i Gudbrandsdalen; bodde paa Knarberg hvor efter dem sønnen Søren Jensen levde ned til vor tid. 2. Lars Olssøn, f. 1778, bodde i Kjøbmandskjær. 3. Else, egtet 1819 enkemand Kristian Larsen Søndre Sundane.
     I Søndre Knarberg hadde de gjestgiveri omkring aar 1800. Det var Lars Torgerssøn som bodde her da. Han var fra Skaugen (under Honerød) paa Tjømø og hadde 1766 egtet Margreta Jensdatter Bjørnebu. Først bodde de længe i Movik, kom hit ved lag 1790. Av deres barn maa vi nævne: 1. Torger Larsen, f. 1770, egtet 90 Ingeborg Arvesdatter, bodde paa Skjerve. 2. Live, f. 1782, egtet 1806 Nils Korneliussen Søndre Nes. 3. Jens Larsen, blev en kjendt bruker paa Bugaarden. 4. Anders Larsen, egtet 1813 Lovise Ludvigsdatter Sundane, bodde paa Tjømø. - Gamle Lars Torgerssøn solgte 1806 huset og gjestgiveriet paa Knarberg for 240 rdl. til Ola Torgersen fra Sevik som hadde sin hustru Inger Korneliusdatter fra Søndre Nes; han var efter kirkeboken f. 1769 paa Holme, Tjømø, og seilte som skipper for Fredrik Hauff paa Narverød. I nogen aar hadde han eid jordvei i Sevik. Hustruen Inger døde 1821. De hadde fem sønner: Torger, Kristoffer, Hans, Karl, Ola Kristian. Av dem blev ialfald Torger Olsen, f. 1798, og Karl Olsen, f. 1803, begge skippere, boende paa Knarberg. (Torger flyttet dog senere til Østre Kjølø). Begge hadde sine hustruer fra Søndre Nes: Torger blev 1826 g. m. Susanna Maria Henriksdatter; Karl egtet 1836 Andrea Andersdatter.
     Det blev folksomt paa Knarberg utover i 1800-aarene, men det vilde føre for vidt her at gi besked om hver enkelt indflytter. Nogen av dem blir med under en eller anden av bygdegaardene.

Innhold