10. Gipø.

     Navnet som uttales Jyp'pe, skrives 1413 Gipøy, 1593 Gipøen og Gyppøen, 1668 Gibøen, 1723 Gibøe. Efter den ældste skriftform maa navnetsgammelnorske form være Gipøy. Hvad gip skal bety her, er ikke helt sikkert. I Laagen kaldes et laksefiske Kongs-gipane, og bygdefolket bruker endnu ordet gip om en slags fiskeindretning. Efter beliggenheten kan neppe Gipøy paa Nøtterø ha navn efter et fiskeredskap, og A. Kjær peker paa en andenforklaring som er mer rimelig. I bygdemaalene betyr gip ogsaa gap, kjeft, og brukt i stedsnavn kan ordet sigte til aapent terreng, bredt mellemrum. Endestavelsen -øy betyr her og i en hel del andre navn i bygden: flat strækning langs vand (her vel langs bækken).
     Deling. 1413 omtales søndre gaard, og delingen er vist adskillig ældre. Søndre gaard var noget større (se paa slutten om Ilen).

1. Nordre Gipø.

     Fuldgaard med fuldgaardskyld: 2 skippund tunge (lik 6 smørpund). Det gjaldt fra 1668 av; tidligere haddegaarden optil 9 smørpund skyld.
     Eiere. Vi faar indtryk av at gaarden i gammel tid var selveiergods, for den nævnes aldrig som tilhørende kronen, adelsmænd eller kirken. Men naar vi omkring aar 1600 faar leilighet til at kikke ind i gaardens forhold, finder vi likevel brukeren som leilænding. Det maa være gaat ut med gaardens slegt, for velstandsbønder i fremmede bygder raar eiendomsretten. Mikkel Jenssøn Gjerstad i Tjølling eier 1624 18 smørmærker her; Tore Sørenssøn paa Syrristi Tjølling eier 1618 4 1/2 smørpund av skylden, og en av hans arvinger lensmand Hans Hasle i Sandeherred eier 1649 hele gaarden. Han synes straks efter at ha solgt den til borgermester Anders Madssøn i Tunsberg som er eier 1661, og hans arvinger eier endnu gaarden 1720; avstod den straks efter til amtmand i Smaalenene Nils Wernskjold paa Hafslund som 1728 sælger Nordre Gipø til brukerne for 380 riksdaler.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
	Hester	kuer	ungfæ	sauer	høilass	saadde.
1657	2	9	7	8	-	-
1668	2	10	6	9	54	15 tøndesaa akerjord, 5 tøndesaa brak.
1723	2 1/2	14	-	8	48	14 tdr. havre, 1/2 td. blandkorn, 1/4 t. hvete.
1803	3	10	-	-	-	10 t. havre.
1820	3	11	-	-	-	10 tønder.
1845	5	15	-	9	-	10 t. havre, 2 3/4 t. byg, 1/2 t. hvete, 17 t. poteter.
1865	5	17	-	7	-	8 1/2 t. havre, 2 1/4 byg, 2 1/8 rug, 2 hvete, 17 t. pot.

      Andre oplysninger. 1612. Gipø har flomsag. - 1668. Skog til brændeved og gjerder. Intet rydningsland. Paalagt at plante humlehage. - 1711. Deling av sameieskog mellem Ekenes- og Gipø-gaardene. - 1723. Skog til gjerdefang og brænde. Havnegang hjemme. - 1803. Ikke nok skog til husbehov. Skral havnegang. - 1820. Ussel havnegang og næsten ingen skog.

Brukere.

     Lars er bruker 1593, likesaa 1605. - Ola ca. 1610-30. I hans tid vet vi at Tore Syrrist eide mindst halvten i gaarden. Nordre Gipø sies 1610-16 at være lensmandsgaard, saa enten var Ola lensmand, eller bygdens lensmand hadde avgiften som løn. - Kristen ca. 1730-50. Efter ham nævnes nok et par, men gaarden hadde for høi skyld, saa ingen vilde bygsle den, og ved lag 1660 stod den øde; borgermesteren i Tunsberg som nu eide gaarden, maatte drive den selv, sier futen. 1664 har han faat en yngre kar Hans Perssøn til leilænding, nævnes til 1675, og senere hadde enken Ingrid halve gaarden til forbi 90.
     Haakon hetter en mand som kom hit med voksne barn ca. 1675 og fik halve gaarden. Han maa være død omtrent 1684.
     Søren Haakonssøn 1685-1728. Han sier selv han tok ved 1685; slap at betale bygselpenger, da han maatte bygge hus. Hadde først halve gaarden, fik senere ogsaa Ingrids del. Gift m. Ragnhild Sørensdatter; begge døde 1737, han 76, hun 82 aar. De hadde ni barn; av dem døde tre i barnealdren; om tre meldes bare deres fødsel (Lars, f. 1688, Søren 95, Inger 98); om tre faar vi videre besked: 1. Gunhild, fik halve gaarden og var to ganger gift. 2. Per, ogsaa bruker her, se nedenfor. 3. Kari, f. 1697, egtet 1720 Anun Nilssøn Bjørndal.

Første halvpart.

     Per Sørenssøn 1728-44, kjøpte bruket 1728 av amtmand Wernskjold for 190 rdl. Født 1693, døde 1744 "i største fattigdom", sier tingalmuen. Gift 1727 m. Mari Asbjørnsdatter, ukjendt hjemsted. Barn: 1. Lars Perssøn, se bruk 1 nedenfor. 2. Gunhild, f. 1731, egtet 58 Amund Olssøn Nordre Smidsrød. 3. Kristoffer Perssøn, f. 1733, kom til Bjørnebu. 4. Ragnhild, f. 41.

Anden halvpart.

     Gunhild Sørensdatter 1720-51. Tingalmuen opga Gunhild som bruker, skjønt hun var gift to ganger. Hun var født 1690, døde 1751. Gift første gang 1720 m. Henrik Sørenssøn fra Hella, født paa Nordre Sande 1694. Han kjøpte bruket 1728 for 190 rdl., men døde samme aar. Gunhild egtet saa 1731 Per Olssøn, uvisst hvorfra, døde 1743, 40 aar. Saa sat hun otte aar som enke, og for at greie sig maatte hun pantsætte jord til presten. Ved skiftet efter hende blev det 79 daler til arv. Med første mand hadde hun tre, med sidste ett barn: 1. Inger Henriksdatter, f. 1721, egtet 46 Lars Rasmussøn, bodde her (se bruk 2). 2. Randi, døde ugift 1763. 3. Hans Henrikssøn, se bruk 3. - 4. Helvig Persdatter, f. 1732, egtet 59 Anders Olssøn, bodde her (se bruk 3, siden 1).

Første halvdel fra 1745.

Bruk 1.

     Per Olssøn 1745-49. Per Sørenssøns enke Mari Asbjørnsdatter egtet 1745 Per Olssøn fra Mellem-Hvaal i Stokke. Hun var ikke heldig; tingalmuen gir ham attest for "lathet, taapelighet og armod". Han gjorde sig da ogsaa snart umulig. Halve jorden efter Per (bruk 2) solgte han straks, og resten maatte stedsønnen Lars faa fra ham.
     Lars Perssøn 1749-54, søn efter ovennævnte Per Sørenssøn og født 1728. Gift 48 m. Inger Hansdatter fra Østre Nøtterø. Han solgte og flyttet til Nordre Føien.
     Kristoffer Ivarssøn 1754-63, gift m. Berte Andersdatter. Var fra Sem; reiste væk igjen. De betalte 211, fik 250 rdl. igjen.
     Anders Olssøn 1763-72. Han kaldes Anders Skogen, da han 1759 egtet Gunhild Sørensdatters datter Helvig, bodde da paa bruk 3; blev straks enkemand, egtet Ingeborg Stangeby, flyttet 1772 til Østre Kjølø hvor Ingeborg døde; som tredje hustru egtet Anders en enke paa Skarphaga og levde der sine sidste dager. Om hans barn, se Skarphaga. Anders ga 250 for bruket, fik 410 igjen (solgte til to).
     Kjøperne var Even Johannessøn og Jakob Kristenssøn, begge brukere paa Søndre Gipø; flyttet ikke hit.
     Lars Evenssøn 1779-1820, søn av nysnævnte Even Johannessøn og født paa Søndre Gipø 1754. Han løste ut Jakob med 180 daler, kjøpte 1790 ogsaa bruk 4 for 270 rdl. og eide da halve Nordre Gipø. Seilte som skipper. Gift 1778 m. Anne Arnesdatter, f. 1757 paa Østre Nøtterø. Lars døde 1820, Anne 1831. Barn: 1. Elen Andrea, f. 1779, egtet 1800 Ola Persen Gunnestad og bodde der. 2. Hans, f. 1783, egtet 1809 Ingeborg Kristensdatter Hovland, bodde paa Hovland 3. Kristen, f. 1788, blir væk, rimeligvis paa sjøen. 4. Andreas, f. 1791, egtet 1816 Sørine Kristensdatter Søndre Gipø, se nedenfor. 5. Søren, f. 1794, se bruk 4.
     Efter Lars's død blev bruket delt mellem sønnene Andreas og Søren.
     Andreas Larsen 1821-24, solgte og flyttet til Svelvik. Og nu gik bruket en tid i handelen.
     Kristoffer Offegstad fra Svelvik 1824-26, betalte 500 spd., solgte for samme sum til Nils Brunstad; efter ham kom Kristen Villumsen, saa Ola Basberg.
     Nils Sørensen Bjønnes fik skjøte 1831. Han var født 1808, fôr som skipper og blev borte ute ca. 1843. Gift 1829 m. Nikoline Olsdatter Bugaarden, f. 1810. Fire sønner: Søren, f. 1829; Ola, f. 32; Lorens, f. 36; Nils, f. 38. Desuten tre døtre: Inger Julie, egtet 62 Olaves Jakobsen Bugaarden; Marie, egtet 73 enkemand Søren Knutsen Nøtterø; Ingeborg, egtet 73 Ola Ambjørnsen Brevik.
     Enken Nikoline sat længe med bruket.

Bruk 2.

     Lars Rasmussøn 1745-51, kjøpte bruket for 120 rdl., solgte for samme sum. Om Lars blir fortalt under bruk 4.
     Anders Anunssøn 1751-63, flyttet til Øre, se der.
     Anders Hanssøn 1763-99, ga 270 rdlr. Han var fra Akerup og hører til Agerupætten; var født 1739 paa Vallø i Slagen, egtet 1763 Eli Hansdatter Movik som døde 1766, 24 aar; egtet saa 1767 Kristine, f. 1747 paa Velle i Slagen og datter av Hans Karlssøn, senere paa Bjørnebu (hendes søster var gift med broren Jørgen Hanssøn). Anders tok ophold 1799, levde til 1813; hustruen til 1819, da 72 aar. - Barn: 1. Nils, se nedenfor. - 2. Elen, f. 1769, levde ugift. 3. Kari, f. 1772, egtet 1803 Tor Torsen Øvre Sem. 4. Hans Andersen, f. 75, egtet 1801 Berte Kristoffersdatter Søndre Gipø, se der. 5. Andrea, f. 84, egtet 1803 Søren Mattissen Østre Sem.
     Nils Andersen 1799-1813, f. 1766, egtet 1798 Maren Hansdatter, da enke efter Jakob Sørenssøn Bjønnes. Nils blev bare 47 aar, døde 1813 næst før faren. Han solgte 1807 fra Orehaugen og Ilen. - Barn: 1. Elen Andrea, f. 1798, egtet 1828 Jakob Jakobsen (se bruk 4). 2. Ingeborg Maria, f. 1801, egtet skrædder Olaves Bosted i Tønsberg. 3. Anders, senere bruker her. 4. Maren Nikoline, f. 1811, egtet 35 Hans Kristian Kristensen Bugaarden. - Enken fik sin tredje mand.
     Søren Hansen 1815-34, egtet enken Maren. Han var fra Kolsrød i Tjølling, døde 1834, 47 aar. Hustruen døde 1844.
     Anders Nilsen fik skjøte 1837 av moren for 600 spd. og ophold. Han var født her 1805 og egtet 36 Anne Matea, f. 1814 og datter av Per Hansen paa Ekenes. De kom til at bo her længe. To sønner: Nils, f. 47; Anders, f. 54; fem døtre: Maria, egtet 60 Lars Kristian Hansen fra Stokke; Elen Andrea, egtet 76 Rikart Magnus Sørensen fra Stokke; Maren egtet 75 Kristoffer Jørgensen fra Sandeherred; Inger Helene, egtet 75 Hans Kristian Sørensen Tangen, Veierland; Anne Matea.

Anden halvdel fra 1750.

     Da Gunhild Sørensdatter døde 1751, efterlot hun sig sønnen Hans Henrikssøn, da 24 aar; datteren Inger, g. m. Lars Rasmussøn; endelig to ugifte døtre, Randi, døde snart, og Helvig som 1759 egtet Anders Olssøn. Svigersønnen Lars hadde et andet bruk her (nr. 2), men det solgte han nu, og det var nok Lars som en tid utover kom til at greie med hele jordveien. Odelssønnen Hans ventet med at gifte sig, men da Helvig fik en mand, blev det deling.

Bruk 3.

     Anders Olssøn fra 1759, da han egtet Helvig, men hun døde straks, og da han indgik nyt giftermaal, flyttet han over paa et andet bruk her (se nr. 1).
     Hans Henrikssøn 1763-89, tok vel ved, da Anders flyttet. Født 1727, egtet 1770 Johanne Andersdatter, enke efter Hans Klemmetssøn Hovland. Hans som gir indtryk av at ha været noget tuslete, døde 1789, og Johanne overlevde ham helt til 1808. Deres eneste barn Gunhild døde et paa aar efter faren i 20 aars alder, men Johanne hadde fra første egteskap sønnen Klemmet som kunde overta jordveien.
     Klemmet Hanssøn 1787-1825, hadde først bare halvdelen, saa hele, solgte endelig 1805 fra halvten. Født 1765 paa Hovland; egtet 89 Anne Sørensdatter, rimeligvis født paa Mellem-Sem 1771. De hadde vondt for at greie sig. Sønnen Hans skulde løse dem av med jordveien 1825, men blev nok væk ute, og saa maatte de sælge til fremmede. De endte sine dager hos datteren Anne Kirstine som bodde i Brua; her døde Anne 1846, Klemmet 49. Barn, en søn og seks døtre: 1. Hans, f. 1799, blir væk 1826. 2. Anne Krisitne, f. 1791, egtet 1815 Borger Arnesen, bodde i Brua under Gipø. 3. Gunhild, f. 1793, egtet 1819 Ola Kristian Hansen fra Nordre Nes. 4. Helene, f. 1796, egtet 1830 Hans Olsen Bakkerønningen. 5. Oline, f. 1801, egtet 24 Kristoffer Andersen fra Søndre Nes. 6. Johanne Maria, f. 1804, egtet 1833 Søren Nilsen Søndre Nes. 7. Karen Anne, f. 1807, egtet 1830 snekker Jens Olsen.
     Jordparten blev solgt 1825 til skrædder Søren Arnesen Jare, men han døde aaret efter; enken Elisabet hang ved til 1834, da hun skjøter parten til Augustinus, se nedenfor. En søn Anders kom til Munkerekka.
     Johannes Jørgensen fra Kjernaas kjøpte en part av Klemmet 1805, var her endel aar, men avstod til
     Even Kristensen fra Søndre Gipø, skipper, gift 1813 m. Andrea Hansdatter fra Mellem-Sem. Han døde allerede 1823, 36 aar. Arvesum 495 spd. Barn: 1. Inger Maria, f. 1814, egtet 42 Hans Kristian Arnesen fra Vestre Ekenes (bodde Søndre Gipø, se der). 2. Hans Kristian Evensen, egtet 43 Ulrikka With, Kjølø, bodde der. 3. Kristen Evensen, egtet 52 Marte Maria Olsdatter, se Skallestad.
     Augustinus Arnesen samlet bruket, fik ogsaa til Orehagen og Ilen. Egtet 1825 enken efter Even Kristensen, Andrea Hansdatter, født 1793 paa Mellem-Sem. Augustinus var fra Vestre Ekenes, f. 1800 og bror av ovennævnte Hans Kristian Arnesen. Seilte som skipper. Hustruen døde 1867, Augustinus 1876. Fire døtre: 1. Elise, f. 1826. 2. Matilde, døde 14 aar gl. 3. Sibille, døde 12 aar gl. 4. Agenta Amalie, f. 35, egtet 58 Baltser Korneliussen Nes.

Bruk 4.

     Lars Rasmussøn 1751-83. Han egtet jo allerede 1746 Inger Henriksdatter, men hadde de første aarene bruk 2. Lars er indflytter i bygden, var enkemand da han kom, og hadde med en liten søn Knut som snart døde. Han skal være født 1708, levde til 1785; hustruen til 1791. De hadde fire gutter; tre vokste op: 1. Per, se nedenfor. 2. Henrik, f. 1752, egtet 77 Inger Larsdatter fra Hedrum, flytter nok ut av bygden. 3. Gunnar, f. 1755, blev væk paa sjøen 27 aar gl.; hadde netop egtet Marte Karine Kristoffersdatter Nygaard (datter: Inger Kirstine, f. 81).
     Per Larssøn 1783-90. Født 1749, var en uheldig mand. Sin første hustru fra Søndre Gipø mistet han straks efter brylluppet; anden hustru levde med ham fra 1775 til 85. Han fik gaarden 1783, men sank ned i fattigdom og maatte gi op 1790. Forsvinder. To døtre med sidste hustru: Kari, f. 1775, Kirsti, f. 1777.
     Det var til Lars Evensen Per solgte, og Lars hadde et bruk før her, bruk 1; nu slo han dem sammen, saa han hadde halve gaarden. Efter hans død 1820 deltes de som før.
     Søren Larsen 1824-55, søn av nævnte Lars Evensen og født 1794. Seilte som matros. Solgte fra halvten 1832 til Søren Hansen. Søren levde til 1855. Gift to ganger: 1822 m. Berte Andersdatter, f. 1799 paa Søndre Smidsrød, døde 1829; egtet saa 31 Johanne Jakobsdatter fra Søndre Gipø, og hun overlevde ham til 1876, da 70 aar. - To barn efter første, fire efter sidste hustru: 1. Anne Larine, f. 1824, egtet 51 Kristoffer Andersen, bodde i Aarøsund. 2. Anders, f. 29, forsvandt i utlandet. 3. Jakob, f. 37, var 65 ugift hjemme. 4. Søren, f. 39, egtet 75 Lovise Hansdatter Hovland. 5. Johanne, f. 45, egtet 62 Hans Nilsen, f. 38 paa Torød; blev boende her. 6. Lars, f. 49, døde 71 av tyfus.
     P a r t  b,  halve bruket, skiltes ut 1832 (skyldsætning), kom straks til
     Jakob Jakobsen, f. 1802 og søn efter Jakob Kristensen Søndre Gipø. Var skipper. Gift 1837 m. Katrine Marie Evensdatter, f. 1806 paa Østre Gunnestad; hun døde 1851, og siden sat han som enkemand. To døtre: Elen Andrea (egtet 63 Henrik Nes, Sem), Helvig (egtet 67 Rasmus Nes, Sem); desuten fem sønner: Jakob, f. 39; Even, f. 45; Kristen, f. 48; Julius og Torvald, tvillinger, f. 50 (Julius omkom ved at falde overbord 69).

2. Søndre Gipø.

     Fuldgaard. Skylden var noget større end paa nordre gaard, sandsynligvis fordi Søndre Gipø i tidens løp har slukt et lite andet bruk (Ilastad). Da det ogsaa var forskjellige eiere, blev den gamle skyld en blandingsskyld som i første del av 1600-tallet opgis at være: 3 tønder korn, 10 linspund mel, 5 linspund malt og 1 1/2 smørpund. I matriklen av 1668 fik gaarden 2 skippund tunge og 1 1/2 smørpund (ialt lik 7 1/2 smørpund), og det gjaldt til 1838.
     Eiere. Hovedparten (omtrent 2/3 av gaarden) var i 1600-tallet som regel selveiergods, hadde vist været det længe. Med denne parten fulgte bygselraadighet over hele gaarden, saa brukerne sat trygt.
     En mindre part (omtrent 1/3) tilhørte kronen som nok hadde beslaglagt den ved reformationen. Den var paa 5 linspund malt og 1 1/2 smørpund. I en jordebok 1616 sies parten at ha tilhørt Olavsklostret i Tunsberg, men den kan likesaa godt ha tilhørt Oslo bispestol, for nævnte jordebok skiller ikke mellem bispestolens og klostrets gods. Skyldparten blev senere pantsat til borgermester Anders Madssøn, og hans søn solgte den 1696 til brukerne. Fra 1696 av var hele gaarden selveiergods, men 1721 maatte brukerne sælge til en borgerenke i Tønsberg; fra hende kom gaarden til en presteenke her i bygden, men omkring 1750 kjøpte gaardens fire brukere eiendommen tilbake. Siden selveiergods.

Hvad de fødde; høiavling; saadde.
	Hester	kuer	ungfæ	sauer	høilass	saadde.
1657	4	10	7	12	-	-
1668	3	12	4	10	56	16 tøndesaa akerjord, 6 tøndesaa brak.
1723	3	16	-	10	49	15 1/2 td. havre, 1 td. blandkorn, 1/4 td. hvete.
1803	3	8	-	-	-	10 t. havre.
1820	3	12	-	-	-	10 tønder.
1845	4	14	-	3	-	10 t. havre, 2 1/2 t. byg, 1/2 t. hvete, 15 t. pot.
1865	4	14	-	2	-	10 t. havre, 2 1/2 byg, 1 1/2 rug, 1 7/8 hvete, 13 t. pot.

      Andre oplysninger. 1668. Skog til brænde og gjerder. Intet rydningsland. Har humlehage. - 1723. Skog til gjerdefang og brænde. Havnegang hjemme. - 1803. Ingen skog. Havnegangen skarp. - 1820. Slet havnegang og næsten ingen skog.

Brukere.

     Brand Ansorsson maa ha bodd her omkring aar 1400, for i et brev skrevet paa Teigar 1413 (DN. V. 351) vidner hans enke Margreta Halvardsdotter, at da Brand laa dødssyk paa Søndre Gipø, skjænkte han part i Søndre Smidsrød, til Halvardskirken i Oslo, og enken gav ogsaa en part. Naar Brand eide Smidsrød, maa han nok ogsaa ha eid sin gaard paa Gipøy.
     Søren hetter brukeren i 1590-aarene, levde endnu i 1604.
     Jørgen fra 1605 til hen mot 1650, stamfar til en slegt som holdt sig her en tid. Han eide 10 linspund mel av selveierskylden, men 3 tønder havreskyld var paa andre hænder (se nedenfor); desuten eide Jørgen 10 smørmærker i Kimestad i Borre.
     Anun Jørgenssøn ca. 1645-77, søn av forrige, skal være født ved lag 1600, blir væk omkr. 1677. Av et skjøte som utstedes av sønnen 1721, faar vi vite følgende: Ivar Olssøn som bodde paa Elgøen i Tjernø (Tjørn) sogn i Bohuslen, eide 1653 3 tønder havreskyld i Søndre Gipø, men pantsatte den nævnte aar til Anun Jørgenssøn for 144 riksdaler, og denne havreskyld blev ikke indløst, men gik over i Anuns eie. Efter faren arver Anun 10 linspund melskyld og eide dermed hele selveierskylden.
     Sønnen Jørgen Anunssøn tok ved gaarden ca. 1677, men det var flere søsken som maatte løses ut, og vel ogsaa leie skattetyngsler, derfor laante Jørgen 102 daler av lensmandssønnen Rasmus Ølrich, og han maatte 1686 la ham faa halve gaarden til bruk. Fra nu av er Søndre Gipø delt.

Første halvdel.

     Jørgen Anunssøn ca. 1677-1723. Født ved lag 1645, døde 1723; hustruen som ikke navngis, døde 1719, 70 aar. Som meldt maatte Jørgen 1686 la Rasmus Ølrich faa halve gaarden som brukelig pant. Disse to sammen løste 1696 til sig den gamle krongodspart paa 5 linspund malt og 1 1/2 smørpund, i sin tid av kronen pantsat til Anders Madssøn i Tunsberg, nu arvet av sønnen Mathias Tonsberg. Men det kom ufreds- og trængselsaar, og istedetfor at løse ut grannen Rasmus, maatte Jørgen 1721 sælge hvad han eide i gaarden til Helvig Langø. Hun løste til sig pantekravet hos Rasmus, kjøpte desuten ogsaa hans andel i krongodsparten, kom altsaa til at eie hele Søndre Gipø (om hende mer nedenfor). - Vi har intet skifte efter Jørgen Anunssøn, men i skjøtet til Helvig regner han selv op barna sine. De var: 1. Anun Jørgenssøn, se nedenfor. 2. Dorte, egtet 1705 Hans Svenssøn Bjerkø (hun egtet siden Hans Knutssøn Bugaarden). 3. Anne, egtet 1717 lods Anders Nilssøn Ulvø, bodde paa Kjøløholmen. 4. Guri, egtet 1713 Frans Jenssøn, se Føikaas. 5. Inger, egtet 1721 Lars Arnessøn Østre Nøtterø.

Anden halvdel.

     Rasmus Perssøn Ølrich 1686-1734, født ca. 1660 og søn av lensmand Per Ølrich (se Nordre Sande). Rasmus om hvem det sies at han kunde "baade læse og skrive", blev fra 1696 av lensmand paa Nøtterø efter faren, men hadde hvervet bare en seks otte aar. Vi har fortalt hvorledes Rasmus fik halve gaarden her ved at yte et pantelaan, og at han sammen med Rasmus kjøpte ind krongodsparten 1696. Ved lag 1705 ses han at være i slem pengeknipe, pantsatte sin andel i gaardskylden til prestefolket og fik ikke senere løst den ind, maatte derfor 1721 gaa med paa at sælge Søndre Gipø til Helvig Langø.
     Rasmus Ølrich egtet 1686 her paa Nøtterø Siri Olsdatter, uvisst hvorfra; hun døde 1721, 72 aar. De hadde sønnen Kristoffer, f. 1687, omkom ved drukning 1717. Ramus egtet saa 1721 Anne Mortensdatter og hadde med hende datteren Sørine, død liten, og sønnen Kristoffer, f. 1723, fik senere jordvei her (se bruk 2 nedenfor). Anne Mortensdatter hadde desuten fra tidligere dager en uegte søn Kristen Larssøn som blev bruker her efter Rasmus (se bruk 3).
     Rasmus Ølrich døde 1734, 74 aar.

Første halvdel fra omkring 1720.

     Anun Jørgenssøn 1717-44, hadde den første tid bare en part med faren, senere halve gaarden som han nu drev som leilænding. Gaarden var jo kjøpt av Helvig Langø som ogsaa delvis skal ha bodd her. Hun var datter efter Kristen Torssøn Langø som døde paa Skravestad i Sandeherred 1695, og hun var nu enke efter toldvisitør Nils Paulssøn i Tunsberg. Fra hende gik eiendomsretten til Gipø nogen aar senere over til sogneprest Mancins datter Fredrikka Amalia, enke efter sogneprest Holst i Borre (hun bodde paa Vestre Nøtterø og solgte som vi snart skal høre, Gipø i fire parter til brukerne).
     Anun Jørgenssøn sat trangt i det som leilænding. De bedste ungdomsaarene hadde gaat væk med at tjene syv otte aar under ufreden paa flaaten, og efter faren blev det jo lite. Tingalmuen vidner siden at "Anun var en meget fattig mand som tilsidst druknede", og i kirkeboken for 1744 skriver presten: Anun Gipø "druknede udi isen ved Hellen" like før jul. Han hadde 1716 egtet Kari Olsdatter fra Nordre Aarø; hun blev 91 aar, døde hos sin yngste datter paa Aarø 1772. Anun og Kari's to sønner døde som smaagutter, men tre døtre vokste op: 1. Idde Anunsdatter, f. 1725 egtet 46 Nils Perssøn, fik bruket her (se nedenfor). 2. Inger, f. 1728, egtet 49 Nils's bror Jakob Perssøn, bodde paa Østre Sem. 3. Anne, f. 1731, egtet 52 Hans Sørenssøn Østre Kjølø, bodde først paa Kjølø, siden paa Aarø.

Bruk 1 (1/4 av gaarden).

     Nils Perssøn 1746-54, svigersøn av forrige, gift m. Idde Anunsdatter. Nils var fra Nordre Sundane paa Tjømø, født der 1722. Han hadde først hele svigerfarens jordvei, men fordi han var fattig, maatte han gi fra sig halvten, sier tingalmuen, og da eierinden Fredrikka Amalia Holst vilde sælge restparten, og da han ikke vilde eller kunde kjøpe, fik han kjøpt jord paa Østre Oterbæk og flyttet dit. Med hustruen Idde forlater den sidste av den gamle gaardslegt Søndre Gipø (gjennem hendes ætlinger kom Anun-navnet til Tjømø hvor det endnu lever paa Vasser).
     Even Johannessøn 1754-76, kjøpte bruket som presteenken nu lot sælge ved auktion. Pris 150 rdl.; han laante pengene av Hans Seberg i Tønsberg. Even synes at være fra Stokke, døde 1776, 46 aar. Hadde 54 egtet Aase, født her 1733 og datter av Kristen Larssøn (bruk 3). Ti barn, herav vokste otte op: 1. Lars Evenssøn, bodde paa Nordre Gipø. 2. Johannes f. 1756, egtet 79 Kirsten Hansdatter, f. 55 paa Østre Kjølø (de hadde først en part av bruk 4 her, flyttet saa til Lunden under Østre Kjølø). 3. Berte Maria, f. 1759, egtet 89 Per Rasmussøn Tømmereik. 4. Ingeborg, f. 1761, egtet 91 Hans Bugge Peterssøn Aasgaardstrand. 5. Inger, f. 1763, egtet 87 Søren Arnessøn Østre Nøtterø. 6. Kristen Evenssøn, se nedenfor. 7. Inger Maria, f. 1768, egtet 90 Jakob Jakobssøn Rønningen, se Tømmereik. 8. Anne, f. 1770, egtet 91 Hans Larssøn Østre Nøtterø.
     Enken Aase giftet sig 1779 m. Simon Nilssøn fra Steinsholt i Stokke, men de maatte snart la Kristen faa gaarden; levde siden her som opholdsfolk; Simon døde 1811, 64 aar, Aase 1813, over 80.
     Kristen Evenssøn 1784-1836. Født 1766, døde 1836. Fôr som skipper. Han betalte 260 rdl. + ophold for bruket, laante pengene av Else Angell paa Elgestad. Aar 1800 kjøpte han for 700 rdl. halvten av bruk 4 og la til, saa han nu drev 3/8 av gaarden, og han sat gjældfri ser vi av et skifte 1815. Kristen hadde 1786 egtet Inger Hansdatter, født paa Bugaarden 1766; hun døde 1814, og efterpaa egtet han Marte Maria Andersdatter, en enke fra Sem sogn, døde 1837, 68 aar. Med første hustru ti barn, herav blev otte voksne: 1. Even Kristensen, f. 1786, bodde paa Nordre Gipø (se bruk 3). 2. Aase Maria, f. 1788, egtet 1807 Ivar Persen Vestre Gunnestad. 3. Helvig, f. 1791, egtet 1812 Kristen Mattissen Ulvø. 4. Hans Kristensen, f. 1793, egtet 1821 Maren Anunsdatter fra Holme, Tjømø (Hans fik en del av farens gaard, men han blev borte ute allerede 1825; to døtre: Inger, f. 22, Martine, f. 24; enken Maren egtet Søren Andersen Søndre Smidsrød, flyttet til Husø). 5. Sørine, f. 1797, egtet 1816 Andreas Larsen Nordre Gipø (se der). 6. Karen, f. 1801, egtet 1824 Anders Hansen Mellem-Sem (de bodde her, men Anders døde et par aar efterpaa, og Karen bodde siden som enke paa gaardens eie; sønner: Hans, Kristen). 7. Inger Kristine, f. 1802, døde i 20 aars alder. 8. Berte Andrea, f. 1809, egtet 34 Søren Jensen Knarberg.
     Bruket (nu 1/4 av gaarden) gik 1844 over til Kristen Evensens sønnedatter Inger Maria Evensdatter som 1842 hadde egtet Hans Kristian Arnesen fra Vestre Ekenes; han døde allerede 1847, og Inger Maria sat en lang aarrække med jordveien. Tre barn: 1. Elen Andrea, f. 1842, egtet 65 Mathias Korneliussen Nes. 2. Sibille, døde 10 aar gl. 3. Arne Hansen, f. 47, egtet 70 Henrikka Øre; han fik 1873 skjøte av moren paa bruket, men hun hadde 1863 solgt fra Ilen til Nils Kristoffersen Tanstad.

Bruk 2 (1/4 av gaarden).

     Kristoffer Rasmussøn 1749-81, søn av Rasmus Ølrich og født 1723. Han kjøpte dette bruket av presteenken 1749 for 150 daler; laante 100 daler til hjælp av Nils Tokenes i Tønsberg. Gift 1748 m. Anne Maria Mattisdatter Østre Ekenes, f. 1728. Da hun døde 1779, ga Kristoffer snart fra sig bruket. Døde 1782. Skiftet viser 104 rdl. som arvesum. Ti barn, herav vokste seks op: 1. Anne, f. 1751, egtet 80 Frans Hanssøn Bjønnes. 2. Rasmus, fik jordveien, se nedenfor. 3. Inger Sørine, f. 61, døde 26 aar gl. 4. Anne Margreta, f. 63, egtet 83 Ingebret Jakobssøn Bugaarden. 5. Mattis, f. 68, blev i ung alder skipper, men døde i Kjøbenhavn 23 aar gl. 6. Berte, f. 71, egtet 1801 Hans Anderssøn Nordre Gipø.
     Rasmus Kristofferssøn 1781-1825. Han var født 1755. Gift to ganger, først 79 m. Ragnhild Olsdatter som efter kirkeboken var født 51 paa Bergan, døde 87; egtet saa Live Olsdatter, f. 58 paa Bjønnes. Rasmus, denne fjerde ætling av Ølrich-slegten, hadde fjorten barn, saa vi kunde vente en talrik efterslegt efter ham. Men han hadde lite held med barneflokken: bare to naadde giftermaalsalder; av de andre var tre dødfødte, otte faldt væk i barneaarene. Av Ragnhilds fire barn blev sønnen Kristoffer voksen, men døde under orlogstjeneste i Kjøbenhavn 1801, 19 aar gl. Av Live's ti barn skal vi høre om to: 1. Ragnhild, f. 1789, egtet 1817 Per Hansen fra Tanstad, se nedenfor. 2. Ola Rasmussen, se nedenfor.
     Gamle Rasmus og Live ga fra sig bruket til sønnen Ola og svigersønnen Per, men da disse to ikke blev her, maatte de gamle væk; de endte sine dager i Smidsrødlunden (Live døde 1840, Rasmus 1843).
     Ola Rasmussen maatte snart flytte til Smidsrødlunden, men vi sætter ham op her. Født her 1789, døde i Lunden 1870. Gift 1824 m. Mari Persdatter, efter kirkeboken f. 1788 og datter av Per Kristofferssøn Østre Nøtterø; hun døde 1851, 63 aar. - Barn: 1. Rasmus Gipø Olsen, f. 1825, egtet 46 Maren Olava, datter av Ola Jørgensen Lunden; bodde i Lunden. 2. Petter Arnt, f. 27, egtet 53 Andrine Hansdatter Tanstad. 3. Mattis, f. 30, egtet 60 Lisa Larsdatter fra Unneberg i Slagen. 4. Nils, f. 33, egtet Maren Andrea Jensdatter fra Stokke bodde i Kolbergbakken. 5. Lovise, tvilling med Nils. 6. Oline Maria, f. 38, egtet 66 Anton Gustav Hansen fra Fon.
     Per Hansen, svoger av Ola, flyttet snart til Herstad (under Tanstad), døde der 1854. Han var født paa Nedre Tanstad 1789, søn av Hans Tommessen. Gift 1817 m. Ragnhild Rasmusdatter herfra, f. 1789, død paa Herstad 1849. Barn: Hans, f. 1817, Lovise, f. 1820, Anders, f. 1827, Rikart, f. 1831, Peter Arnt, f. 1834.
     Nils L. Jakobsen 1833-41, kjøpte bruket for 900 spd. Han var søn av Lars Jakobsen Sand og født 1806; var skipper, blev borte 1841. Gift 1831 m. Kristine, datter av Søren Bjønnes og født 1811. Av deres barn vokste datteren Maria op, f. 1833, egtet 54 skipper Lars M. Bjønnes, bodde i Nyhus.
     Jakob H. Gundersen egtet 1841 enken Kristine. Han var født 1817 og søn av Hans Gundersen Østre Nøtterø. Var skipper og reder, blev boende her længe. Tre barn: Nils, f. 42 død 94 (en tid ordfører); Maren, f. 45; Jakobine Kristine, f. 51.

Anden halvdel fra omkring 1720.

     Før er fortalt at Rasmus Ølrich drev denne halvparten fra 1686 av. Han levde til 1734, men hadde en medbruker paa slutten.

Bruk 3.

     Kristen Larssøn 1734-67, fortsatte efter Rasmus med halvten av det gamle bruket, altsaa 1/4 av gaarden. Han var født 1708 som uegte søn av Anne Mortensdatter, Rasmus's sidste hustru; faren kjendes ikke nærmere. Kristen sat som leilænding til 1754; da kjøpte han bruket av presteenken for 175 daler som han laante av Mattis Føien i Tønsberg. Kristen tok ophold 1767, døde 1776. Han hadde 1732 egtet Kari Sørensdatter, uvisst hvorfra. Seks barn: 1. Aase, f. 1733, egtet 54 Even Johannessøn (se bruk 1). 2. Rasmus, f. 34, egtet 73 Mari Halvorsdatter Stangeby, se Bugaarden. 3. Kirsti, f. 36, egtet 71 Per Larssøn Nordre Gipø. 4. Maria, f. 38, egtet 61 Per Jakobssøn, bodde i Stangebyrønningen. 5. Jakob, se nedenfor. 6. Anne, f. 47, egtet 73 Jens Paalssøn Skjerpe.
     Jakob Kristenssøn 1767-1807, ga 240 rdl. for bruket. Født 1742, døde 1819. Trange kaar. Gift to ganger: først 1766 m. Kirsti Eriksdatter, født i Movik 1740, døde 94; egtet saa 97 Johanne Hansdatter, uvisst hvorfra, døde 1806, 41 aar. - Seks barn vokste op efter første, fire efter sidste: 1. Rasmus, se nedenfor. 2. Anders Jakobssøn, f. 1769, egtet 94 Anne Rasmusdatter, f. 63 paa Østre Nøtterø; de flyttet til Aasgaardstrand (han var død før 1819; barn: Rasmus 18, Jakob 15, Karen 17, Susanna 12 aar). 3. Even Jakobssøn, f. 72, var død uten arvinger før faren. 4. Kirsti, f. 76, egtet 1800 Søren Nilssøn Øvre Sem. 5. Kristen, f. 81, faldt overbord ved Skudesnes 1806. 6. Karen Anne, f. 86, egtet 1815 Nils Kristensen Nedre Tanstad. - 7. Kirsti, f. 1797, levde 1819. 8. Anne, f. 1799, egtet 1837 Anders Olssøn Bugaarden. 9. Jakob, f. 1802, bodde paa Nordre Gipø. 10. Johanne, f. 1806, egtet 31 Søren Larsen Nordre Gipø.
     Rasmus Jakobsen 1807-15, løste straks til sig en halvdel av bruket som faren 1803 hadde skilt ut og solgt til Hans Andersen fra Nordre Gipø. Rasmus var født 1766 og egtet 85 Maria Larsdatter, f. 62 paa Østre Nøtterø. Rasmus som var skipper, eide en tid jordvei paa Torød og bodde der; flyttet saa hjem 1807, men døde allerede 1815; hustruen overlevde ham til 1822. Seks barn levde op: to sønner, Lars, se nedenfor, og Jon, f. 1792, levde 1828; fire døtre: Elen, f. 85, tjente 1828 paa Jarlsberg; Andrea, f. 88, Kirsten, f. 98, Rebekka Maria, f. 1801, var 1828 i Kristiania. Bare om sønnen Lars faar vi nærmere besked.
     Lars Rasmussen 1821-62, skipper, senere ogsaa reder. Betalte 400 spd. for bruket; kjøpte 1840 for 450 spd. til halvten av bruk 2 og fik nu ialt 3/8 av gaarden. Han var født 1790 og døde 1862. Sat i gode kaar. Gift 1819 m. Inger Helene, f. 1793 og datter av Anders Hansen Movik; hun døde 1864. Av seks barn vokste fire op: 1. Anders Rikard Larsen, f. 1821, skipper, egtet 1852 Martina Magnussen Sundane, bodde der. 2. Maria, f. 1825, egtet 45 skipper Hans Johan Magnussen Sundane, bodde paa Gjervaag, Tjømø. 3. Anniken Maria, f. 1830, egtet 64 skipper Magnus Magnussen Sundane, se nedenfor. 4. Lars Hartvig Larsen, f. 1833, skipper, overtok halvten av faarsgaarden, men døde ugift 1868.
     Jordveien blev 1863 delt i to like deler. Den ene fik Magnus Magnussen skjøte paa, den andre sønnen Lars Hartvig, men efter hans død solgtes parten ved auktion til skipper Kristen Knutsen fra Sem, gift med Maren Gundersen her fra Gipø.

Bruk 4.

     Kristen Anderssøn 1723-39, fik halve bruket med Rasmus Ølrich. Han var fra Bjønnes og født 1695; levde i trange kaar; omkom paa sjøen 1739, og ved skiftet var det gods til snaue 50 riksdaler. Gift to ganger, først 1721 m. Barbra Arnesdatter Nøtterø, f. 1693, død 1733; anden hustru var Pernille Eriksdatter Skallestad, f. 1706. Fem barn efter Barbra, to efter Pernille: 1. Even Kristenssøn, f. 1721, død i utlandet 25 aar gl. 2. Anders, f. 1723, bodde paa Nordre Nes. 3. Berte, f. 26, egtet 47 Kornelius Nordre Nes. 4. Sørine, f. 29, egtet 53 enkemand Lars Tønnessøn Haug, Tjømø. 5. Anne, f. 31, egtet 53 Nils Knutssøn Tømmereik. - 6. Barbro, f. 35, egtet 62 Bent Evenssøn, siden bruker her. 7. Anders, f. 38, egtet 66 Sibille Hansdatter Føien, bodde paa Bjørnebu.
     Enken Pernille var en kraftig kvinde; hun overlevde to ægtefæller til, og vi sætter derfor hende op som bruker.
     Pernille Eriksdatter 1739-84, egtet 1741 som anden mand Kristen Olssøn, en soldat i 40 aars alder, rimeligvis fra Slagen, for han hadde en søster paa Hassum. Han døde 1746, og skiftet viser han ikke hadde bragt midler tilgaards, for det blev bare 13 daler tilovers. To barn: Kristine, død som smaajente, og Kristen, døde 1769, knapt 23 aar. - Pernilles tredje mand blev Gunnar Olssøn, en ungdom paa 25; han døde 1766. I Gunnars tid kjøpte de bruket av presteenken for 200 rdl. og laante pengene av Kristoffer Seeberg i Tønsberg.
     Efter Gunnars død slo Pernille sig tilro som enke. Hun delte bruket og lot svigersønnen Bent Evenssøn faa halvten (se part a nedenfor); resten beholdt hun næsten et snes aar fremover (se part b); hun døde 1787, 82 aar.
     P a r t  a.  Bent Evenssøn 1766-83, gift 62 m. Barbra Kristensdatter herfra. Bent var fra Mellem-Kjølø og født 1740; han døde paa St. Thomas 1783. Fire barn: 1. Anne Maria, sykelig, levde ugift, døde 1830. 2. Kristen, fik jordveien, se nedenfor. 3. Søren, døde 1796 i 22 aars aldeder. 4. Andrea, f. 1779.
     Enken sat igjen i armod, men stridde med jordveien indtil sønnen tok ved. Hun døde 1806.
     Kristen Bentssøn 1799-1830, var født 1770, levde til 1830. Fór som matros. Gift 1799 m. Andrea Kristoffersdatter fra Bjørnebu, døde 1840. To barn: 1. Berte Sørine, f. 1803, egtet 31 arbeidsmand Hans Nilsen (hun var død før moren, efterlot to døtre: Andrea og Kristiane). 2. Kristoffer, se nedenfor.
     Kristoffer Kristensen, f. 1807, egtet 1830 Inger Andrea Jakobsdatter fra Østre Nøtterø. Efter morens død solgte Kristoffer jordparten for 450 spd. til Lars Rasmussen paa bruk 3. Kristoffer flyttet til Føien og hadde et lite smaabruk der.
     P a r t   b  beholdt enken Pernille til 1784, da hun solgte den til Johannes Evenssøn, søn av Even Johannessøn paa bruk 1. Han flyttet siden til Kjølølunden, og jordparten her skjøter han 1798 til en fremling, Kristen Langklep, men allerede et par aar efter kjøpte Johannes's bror Kristen Evenssøn parten tilbake og slo den sammen med bruk 1.
     Kristen Evenssøn lot 1824 sønnen Hans som nylig hadde giftet sig, faa skjøte paa parten som atter blev skilt ut. Men Hans blev borte aaret efter, og enken giftet sig paany og flyttet til Husø. Jordparten blev solgt ved auktion.
     Anders Kristoffersen kjøpte bruket 1835 og blev boende her. Han var født 1804 paa Vestre Ekenes og gift m. Anne Maria Nilsdatter fra Stokke. Bodde først i Føikaas. Barn: 1. Kristoffer, f. 1829, egtet 51 Anne Larine Nordre Gipø, bodde i Aarøsund. 2. Berte Johanne, f. 34, egtet 60 Hans Kristensen, bodde i Aarøsund. 3. Akemine, f. 37, egtet 62 lods Johan Sigvart Nilsen, bodde paa Østre Oterbæk. 4. Anders Arnt, f. 40,egtet 65 Inger Henriksdatter Sande. 5. Nikolai, f. 43. 6. Matilde, f. 46, egtet 69 Nils Olsen. 7. Kristine, f. 48, egtet 70 Andreas Nilsen Middelborg.
     Sønnen Anders Arnt Andersen tok ved gaarden 1871.

     Ilen blev skilt ut fra Søndre og Nordre Gipø ved skyldsætning 1863 og da solgt til Nils Kristoffersen Tanstad. Ilen omtales ogsaa i delingsforretningen av 1711, dengang sameieskogen deltes mellem Gipø- og Ekenes-gaardene. Det hetter i delebrevet at brukerne paa Gipø for lang tid siden hadde opryddet en løkke i sameieskogen som kaldtes Ilen, og den skulde derfor de ha.
     Sandsynligvis er Ilen identisk med eller en del av et bruk som eksisterte her i bygden i 1300-tallet. Det staar nemlig i Rødeboken at Nøtterø prestebord eide 2 aurabol i Ilastadir, skjænket av Hermund paa Teigar. Dette maa dog bare ha værett en part - bruket maa ha hat større skyld end 2 aurabol.
     Det er ting som tyder paa at det gamle Ilastadir væsentlig er gaat ind under Søndre Gipø. Denne gaard har i nyere tid en blandet skyld, noget som gjerne tyder paa skjulte gamle underbruk. Desuten hadde Søndre Gipø større skyld end nordre gaard, men fra først av har de vel været like store.