Eiendomshistorien viser likevel at P. A. Munch nok har ret: det gamle Øyranes er identisk med Ørsnes (se herom nedenfor). Lokalkjendskap og praktisk skjøn støtter Munch's mening. Øyranes som allerede 1396 var delt i to bruk, maa ha været en større og heldig beliggende gaard som vi ikke kan søke i en trang utkant av bygden.
A. Kjær mener at navnets oprindelige form var Øyrarnes, og at det kommer av øyrr, enstydende med aurr, banke av grus og sand. Eller det kan være Øyrisnes, av øyri (se herom under Øre). Gaardnavnet Øre litt søndenfor, vistnok ogsaa dannet av øyrr, har sandsynligvis sammenhæng med Øyrarnes; de to gaarder synes at være deler av en gammel stor gaard Øyrr som har optat hele stranden sørover. Gaarden skilles nu ved parter av Smidsrød, men denne gaards navn viser jo at den er en yngre utskilt eiendom.
Skriftformer i nyere tid: 1668 Ørisnes, 1723 Ørrisnes.
Skyld. Som nævnt var det 1396 to gaarder, men den gamle skyld opgis ikke. 1616 er skylden imidlertid bare 1 1/2 smørpund, men straks efterpaa 2 smørpund, og det blir staaende til 1838. Da skylden i nyere tid er saa lav, er kanske ogsaa Øre medregnet i Rødebokens "to gaarder".
Eiere. Oslo bispestol eier 1396 i Øyranes allæ iordena twa gardhane. Muligens er her Øre regnet med (se under Øre). Ørsnes blev ved reformationen beslaglagt av kronen og lagt til Olavsklostrets gods (se under Teie). Var krongods til 1654, da sognepresten ved Laurentiuskirken i Tunsberg Nils Mathiassøn fik makeskifteskjøte paa Ørsnes mot som vederlag at overlate kronen 2 pd. smør i Elgestad, desuten parter i Haukerød i Sandeherred og Rustan i Hof (se Riksreg. XI. s. 202).
| Hvad de fødde; høiavling; saadde. | ||||||
| Hester | kuer | ungfæ | sauer | høilass | saadde. | |
| 1668 | 1 | 5 | 2 | 4 | 24 | 4 tøndesaa akerjord, 2 tøndesaa brak. |
| 1723 | 1 | 6 | - | 6 | 24 | 4 tønder havre, 1/4 t. blandkorn, 1/8 t. hvete. |
| 1803 | 2 | 8 | - | - | - | 7 t. havre. |
| 1820 | 2 | 10 | - | - | - | 6 tønder. |
| 1845 | 3 | 12 | - | - | - | 8 t. havre, 2 byg, 1 rug, 1 hvete, 16 t. poteter. |
| 1865 | 3 | 14 | - | - | - | 6 1/2 t. havre, 1 1/2 byg, 1 1/4 rug, 2 hvete, 19 t. pot. |
Brukere.
Torger Erikssøn fæstet gaarden 1618, levde til ca. 1625. Kom hit som ældre mand, kanske fra Huflaatten i Arendal som han eide part i.Ola Torgerssøn 1625-54, søn av forrige, flyttet vistnok væk.
Gaarden gik 1654 over til presten ved Laurentiuskirken Nils Mathiassøn Buntzow; som allerede fortalt blev han ved makeskifte eier av Ørsnes. Han blev 1680 sogneprest paa Nøtterø, døde der 1688.
Mikkel Mikkelssøn Holst, sogneprest til Sem og til Laurentiuskirken, blev som Buntzow's svigersøn eier av Ørsnes. Han døde 1697. Enken Maren Nilsdatter Buntzow skjøter 1702 Ørsnes til svigersønnen for 250 rdl.
Henrik Paulssøn 1702-18, svigersøn av forrige gift m. Karen Mikkelsdatter Holst. Han skjænket Nøtterø kirke et nyt alterklæde; det samme hadde svigermoren gjort. Døde 1718, 42 aar. Sønnen Nils Henrikssøn prøvde senere forgjæves at ta Ørsnes tilbake.
Hans Perssøn 1721-40, gift m. Henrik Paulssøns enke; var skipper, bodde vist mest i byen. Efter hans død solgtes gaarden ved auktion.
Kommandør Ole Budde 1742-44, kjøpte Ørsnes for 680 riksdaler. Født i Kristansund 1682 og søn av kaptein Kristoffer Budde. Blev sjøofficer og deltok med hæder i den store nordiske ufred; blev 1719 Tordenskjolds flagkaptein paa linjeskibet Laaland. Efter fredsslutningen blev Budde ansat ved indrulleringen i Norge og senere ogsaa overlods i det søndenfjeldske (efter Gabriel Christiansen). I en selvangivelse oplyser han at han ingen formue hadde, men laante baade til gaardkjøpet og "husenes opbyggelse"; løn 7 a 800 rdl. Han var gift m. Petronelle Kirstine Green, en prestedatter fra Tinn, og som enke solgte hun 1748 Ørsnes for 1155 rdl.
Rasmus Knap 1748-70. Født i Ebeltoft i Danmark 1717, kom ca. 1740 til Tønsberg hvor han snart fik i forpagtning konsumtionen og tolden, noget som ophørte 1761. Han slog nu ind paa skibsrederi, og allerede 1751 hadde han kjøpt mer jord (Mellem-Smidsrød). Med skibsrederiet gik det uheldig; 1769 maatte han nødtvungen sælge skuten Endrægtighed, og aaret efter tok en kreditor, Mads Klein i Drammen, fra ham Ørsnes og Smidsrød. Rasmus Knap reiste til Kjøbenhavn for at søke embede, prøvde forgjæves at bli postmester i Tønsberg, men blev tolder i Mandal, flyttet senere til Fredrikshald hvor han døde 1790. - Rasmus Knap hadde 1741 egtet Johanne Katrine Hørby, datter av Hartvig Jeremiassøn Hørby. De hadde 11 barn, men ingen av dem blev knyttet til Nøtterø.
Admiral Jakob Arenfeldt 1772-88, kjøpte Ørsnes og Mellem-Smidsrød av nævnte Mads Klein for ca. 3000 rdl. Han var dansk, født 1723, blev sjøofficer, steg 1771 til kommandørkaptein, blev desuten overlods i det søndenfjeldske; utnævnes 1783 til kontreadmiral, var 1788 utkommandert som chef for den norske flotille under prins Karl av Hessens overbefaling, men i november s. aa. døde han paa Ørsnes (blev begravet i Nøtterø kirke under alteret). Han hadde været gift m. Sofia Sibilla Nissen, død 1763. Arenfeldt eide foruten Ørsnes og halve Mellem-Smidsrød ogsaa Øde-Smidsrød, Holmen eng, og part av Munkerekka; desuten briggen Dorothea. Alt solgtes ved auktion.
Hans Kristenssøn Føien 1789-1817. Født paa Søndre Føien 1735 og søn av Kristen Hanssøn og Dorte Olsdatter. Han blev kjøbmand i Tønsberg, og var en tid vistnok velstaaende, for han laaner ut til en hel del bygdefolk. For Ørsnes, halve Mellem-Smidsrød og del av Munkerekka betalte han ved kjøpet 3800 riksdaler. Han sluttet som kjøbmand og bodde paa Ørsnes hvor han levde helt til 1827, da over 91 aar. Gift tre ganger. Hans anden hustru Anne Brandt Fredriksdatter døde paa Ørsnes 1796, 61 aar. Tredje hustru Pernille Maria Jørgensdatter Nes egtet han som enke efter murmester Andreas Hanche paa Vallø (gift 1775); hun døde 1825, 84 aar. - Hans Føiens søn Kristen som var kjøbmand, døde længe før faren, likesaa en gift datter. To steddøtre levde: Marte Henrikka Hanche, g. m. Jakob Falck (se nedenfor), og Anne Berte Hanche, g. 1816 m. kjøbmand Samuel Tølche.
Jakob Falck 1817-30. Født 1782 paa Nøtterø prestegaard og søn av sogneprest Wilhelm Falck. Han blev skipper; døde allerede 1830. Gift 1805 m. Marte Henrikka Hanche, steddatter av Hans Føien paa Ørsnes og født paa Vallø 1779, døde 1866. De bodde først paa Kjernaas, men fik 1817 skjøte paa Ørsnes og part av Smidsrød. Efter Jakob Falck's død sat enken nogen aar med hele eiendommen, men delte den 1839 og lot ældste søn Hans Falck faa halvten med; resten beholdt hun til sin død 1866. - Jakob Falck og hustru hadde syv barn: 1. Hans Joakim Falck, f. 1811, blev skipper og reder, hadde en tid halve Ørsnes, bodde senere i Tønsberg; gift 1839 m. Julie Ditlefine Hvistendal, f. 1819. 2. Jakob Falck, f. 1816, blev skipper, fik Ørsnes-parten efter brorern, døde 1863; gift m. Laura Kristine Berg, født i Fredrikstad. 3. Fredrikke Marie Falck, f. 1806, levde ugift. 4. Vilhelmine Andrea, f. 1808, g. m. sogneprest Grønner i Hjørungfjord. 5. Marte Henrikka, f. 1813, g. 1838 m. Kjøbmand Morten Dessen. 6. Ingeborg Kristiane, f. 1818, g. 1844 m. skipper og reder Samuel J. Thue. 7. Laura, f. 1820, g. 1863 m. skipper og reder Gunder M. Gundersen, Nøtterø.
231. Ørsnes. Foto av A. Larsen, T.berg.
Første halvpart av Ørsnes eide Jakob Falck
d. ældres enke Marte Henrikka Falck til sin død 1866. Ved auktionsskjøte
1869 gik eiendommen over til skibsreder Nils Thue som 1880 skilte fra tre
smaaparter (bl. a. Solbakke og Bellevue). 1884 skjøter han hovedbølet til
skibsreder Otto Thoresen for 24000 kr.
Anden halvpart hadde først Hans Falck (se
ovenfor), saa søsteren Fredrikke Maria Falck som 1854 for 3500 spd. skjøter
eiendommen til broren Jakob Falck d. yngre som døde 1863 (barn: Jakob
Ludvig, Karl, Georg, Karen Agate, Marte Henrikka, Inga Lagerta). Enken
Laura Kristine Falck hadde eiendommen til 1880, da hun solgte den til før
nævnte skibsreder Otto Thoresen for 20000 kr. Den nye eier som la til en av
smaapartene han hadde kjøpt unna det andre bruket, døpte eiendommen
Rosanes. Han eide nu næsten hele Ørsnes.
Rossanes, av det gammelnorske ord
ross, hest, er et gammelt Nøtterø-navn, nævnt i sagaerne, men det
var i gammel tid navn paa den nordvestlig pynt av Nøtterø, nu kaldt
Rambergodden.